Cookie Politik

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen benytter på vores generelle afsnit om cookie politik.

Stellar Winery Little Wildly Wicked White (ØKO)

Stellar Winery Little Wildly Wicked White (ØKO)

Varenr: 95706831

Normalpris
  99,00 DKK
Spar
  0,00 DKK
Din pris
1stk. á 99,00 DKK (inkl. moms)

Lager: 449 flasker




Smagen er frisk, umiddelbar og samtidig struktureret og slutter ganske charmerende og aromatisk.


Distriktet
Western Cape er en regional vinappellation, som samler alle vindistrikter i den sydvestlige Western Cape provins i Sydafrika. Den bruges af vinproducenter, hvis de blander vine fra fx Stellenbosch, Elgin og Greoenekloof. Både for hvid-, rosé- og rødvinene er det sammensætningen af vine med forskellige stilarter, som giver helhedens harmoni, og producenten er derfor vigtig for vinene i Western Cape.

Producenten
Stellar Winery ligger i Kys Halte, lige umiddelbart syd for Vredendal i Western Cape og ca. 300 km. nord for Cape Town. Vinhuset henter sine druer i et område, som strækker sig fra Bulshoek Dam mod syd til Koekenaap (cool climate) mod nord, langs floden Olifants River ved Sydafrikas vestkyst. Druerne kommer både fra vingårdens egne vinmarker (primært i Koekenaap) og fra selvstændige vindyrkere, som Stellar Winery har et tæt samarbejde med. Alle vinmarker dyrkes økologisk (kontrolleret af bl.a. ECOCERT), og da vingården i 2004 endvidere blev godkendt som ”Fair Trade” og ”Fair for Life” producent, får de eksterne dyrkere en højere betaling end normalt for deres druer.

Både fastansatte og løsarbejdere på vingården nyder godt af Fair Trade/Fair for Life ordningen, og som medlemmer af The Stellar Empowerment Trust ejer de desuden 26% af Stellar Winery. Gennem Stellar Foundation er de ansatte også med til at planlægge socialt arbejde, undervisning og fælles arrangementer. Dette udviklingsarbejde foregår både på vingården og dér, hvor medarbejder-familierne bor. Omkring vinmarkerne har man bibeholdt de oprindelige småtræer, buske og krat, hvilket er med til at give et ganske særligt mikroklima/terroir, som igen er med til at give flotte, karakterfulde vine.

Vinen
“Live a Little” White er sammensat af Chenin Blanc (85%) og Sauvignon Blanc, som er hentet på forskellige økologiskdyrkede parceller i Western Cape. Efter plukningen bliver druerne afstilket og let knust inden presning, og mosten gæres på temperaturregulerede ståltanke. Derefter modnes vinen kort med sit bundfald (“sur lie”) i samme type tank og aftappes efter en naturlig bundfældning.

Vinen har en lysgylden farve med grønligt skær. Duften viser især Chenin Blancs eksotiske karakterer af tropiske frugter som passionsfrugt, guava og lime, men også Sauvignon Blancs mere liflige og tørre nuancer. Smagen er frisk, umiddelbar og samtidig struktureret og slutter ganske charmerende og aromatisk.

Server den til forretter med salater, skaldyr og fisk samt til fjerkræ, kalv og pasta med lyse saucer.
Læs mere

Sydafrika
Hvidvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
Western Cape
Chenin Blanc
100