Fra Caribien, blendet i Danmark og flasket i Spanien.
Ekte Rum ORGANIC (ØKO)

Ekte Rum ORGANIC (ØKO)

Varenr: 07711200030

Din pris
1stk. á 299,00 DKK (inkl. moms)





Økologisk lækker dansk rom - skal smages.


Producenten

EKTE Spirits er et københavnsk baseret rom-negociant. EKTE Spirits laver primært blended rom, men flasker også unikke aftapninger, som ikke kan skaffes andre steder.

De destillerer ikke deres egne rom, men har specialiseret sig i at finde frem til nogle af de bedste grundtyper af udtryk inden for romverdenen. Derigennem kan man sammensætte de typer af rom, som ønskes. Med skabelsen af de 5 første rom i serien, er det lykkedes at skabe en serie af rom, som favner bredt i smagen.

I november 2015 udgav EKTE Spirits en fantastisk limited release serie bestående af 6 unikke flasker rom, flasket i fadstyrke. Flaskerne er helt mørke og kommer i flotte magnet gaveæsker.

Manden bag serien fra EKTE Spirits er Daniel Nunez Bascunan, som bedst kan betegnes som en ekstraordinær stor rom entusiast. Han har flere foretagender i restaurationsbranchen, og kendetegnende for alle stederne er, at hans kærlighed og passion for rom er et bærende element.

Daniel er gennem sin nuværende bar, Rum Club Copenhagen, indehaver af Danmarks største samling af kvalitetsrom, som p.t. tæller ca. 450 flasker, hvoraf flere ikke kan smages andre steder i Skandinavien. Daniel har igennem flere års arbejde med og passion for rom opnået et internationalt navn og anerkendelse i romkredse.

Det er denne passion, som nu er blevet omsat i de rom, der tilsammen udgør EKTE Spirits.

Vinen

Dark & Aged er EKTEs svar på en elegant og sødmefuld ”sipping”-rom, altså en rom der skal drikkes rent. Hovedparten af rommen er fra Guyana, destilleret på pot stills, den anden store del er fra Trinidad, en ”Anejo” stil rom, som er op til 5 år gammel, der ud over er der noget op til 8 år gammel Barbados rom i fra den sydlige del af Barbados. Til slut er der en smule frisk jamaicansk pot still rom i som er helt ulagret, dvs. Rommen har aldrig haft kontakt med en egetræstønde. Det meste af rommen har været lagret i Amerikans egetræ hvilket giver lette noter af toffee og vanille. Rommen er sødet op med økologisk rørsukker og en smule fair-trade mørk moscovado sukker, samt flasket ved 38%.

Der skal lyde en advarsel, dette er en stærkt vanedannende rom, som er utrolig blød og elegant, den favner bredt og har flot rom-karakter, til trods for at den er blød og bredtfavnende.

Rommen er fra Caribien, Blendet i Danmark, flasket i Spanien.
Læs mere

Danmark
Rom
u/å
70 cl
43
København
Anbefales til: Cigar, Drinks, Kaffe.
100