Domaines Ott CH ROMASSAN ROSE - Magnum

Domaines Ott CH ROMASSAN ROSE - Magnum

Varenr: 01125031535 Magnum

Din pris
1stk. á 699,00 DKK (inkl. moms)





Meget aromatisk, kompleks og harmonisk rosévin, med nuancer af friskplukkede røde bær. Den efterlader en vedvarende og harmonisk eftersmag.


Producenten

Allerede i 1912, da Marcel Ott overtog ansvaret for familiens dengang to slotte skrev han sit første princip: Respekt for naturen. ”Alt som er tilsat jorden eller vinen ender i forbrugerens krop. Ingen bør lege med andre folks helbred”, sagde han. I praksis betød hans idéer, at man udelukkende skulle bruge organisk gødning på vinmarkerne, at man skulle bruge trådnet til at støtte vinrækkerne, og få vinstokkene til at vokse i et luftigt miljø. Dette for at undgå f.eks. skimmelsygdomme og derved brugen af kemiske midler. Desuden skulle man gære vinen med plantens egen gær, fortsætte gæringen til den var helt overstået, og til sidst modne vinen på træfade.

I dag er vinmarkerne på firmaets to slotte dyrket efter biodynamiske principper, med brug af naturlig gødning og kompost og produkter, som er godkendte til økologisk dyrkning. Mellem vinrækkerne får græs, blomster og vilde planter lov til at vokse og er med til at bibeholde den rette biologiske balance i jorden.

Distriktet

AOC Bandol er et af de absolut mest anerkendte vindistrikter i Provence, beliggende mellem Marseille og Toulon. Selve distriktet breder sig omkring byen Bandol og på en håndfuld andre kommuner i området. I Bandol producerer man både hvide, rosé’er og rødvine, og for de to sidstnævnte er en bestemt drue afgørende, nemlig Mourvèdre (min. 50%). Er man fan af rød- eller rosévine lavet på denne druesort, kan man ganske enkelt ikke undgå Bandol. Ingen andre steder i verden giver jordbundsforhold og klimaet bedre vækstbetingelser til denne ellers ret vanskelige drue.

Vinen

Château Romassan ligger midt i distriktet Bandol, i den vestlige del af Var departementet. Undergrunden her består hovedsageligt af mergel, sandsten og kalkaflejringer. Dette, kombineret med områdets ganske særlige klima med masser af sol og varme, men også kølige vinde fra Middelhavet, giver gunstige forhold til vindyrkning. I dag råder man over 70 ha. vinmarker på Château Romassan, med Mourvèdre, Cinsault, Grenache og Syrah.

Det giver en meget aromatisk, kompleks og harmonisk rosévin. ”Coeur de Grain” er først ret blød og frugtrig i munden, med sprøde toner af citrusfrugter og hvide ferskner, men ret hurtigt udvikler den en struktureret og krydret smag, med nuancer af friskplukkede røde bær, som er klassisk for Bandol rosé og især for Ott. Den efterlader en vedvarende og harmonisk eftersmag.

Dens sprødhed og rene stil gør den perfekt til fisk eller fjerkræ i sauce, eksotiske retter med skaldyr eller kalv. Den bør ikke serveres for kold - 10-12 grader er den ideelle temperatur.

Anmeldelser

Årgang '15
Gilbert & Gaillard - 93 pts
Wine Enthusiast - 92 pts
Vinous - 92 pts
Læs mere

Frankrig
Rosé
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
150 cl
13
Bandol
Den bør ikke serveres for kold - 10-12 grader er den ideelle temperatur.
22% Cinsault 22% Grenache 54% Mourvedre 2% Syrah
Dens sprødhed og rene stil gør den perfekt til fisk eller fjerkræ i sauce, eksotiske retter med skaldyr eller kalv.
100