Rosévin

Audacia ROSADO T&G

Audacia ROSADO T&G

Fyldt med frugtnuancer, som gør vinen meget appetitgivende. God struktur og en dejlig fasthed, som gør den perfekt til gastronomien.

Området

Audacia Rosado, Garnacha-Tempranillo, DOP Cariñena Cooperativa de Longares (Covinca)Området DOP Cariñena kunne i 2008 fejre sin 75 år jubilæum, som Aragonien ældste og Spaniens anden ældste Denominacion-område. Dens placering, gemt mellem verdenskendte områder som Penedès i Catalonien og Rioja, har gjort, at den nærmest var en hemmelighed blandt de spanske vinområder. Efterhånden som Cariñena er begyndt at producere mere spændende og moderne vine – og dette til yderst interessante priser - er den dukket op til eksport. Flere gode kooperativerhar været lokomotiver i denne gode udvikling. Området, som spåes en stort fremtid. Byen Cariñena, ca. 50 km syd for Zaragoza har både givet navn til vindistriktet som ligger omkring den og til en af Spaniens mest kendte druer, som i resten af Nordspanien hedder Cariñena og internationalt kendes som Carignan. Morsomt nok er netop denne drue ret sjælden i Cariñena, hvor de meget spredte vinmarker hovedsageligt er beplantet med Garnacha og Tempranillo. Det ret flade landskab gør, at man helt glemmer, at området ligger i en højde af ca. 700 m. o.h., og nyder derfor godt af en god afkøling om natten – noget som er gavnligt for produktion af mere delikate vine.

Producenten

Longares kooperativet (Covinca) er grundlagt i 1942 og samler i dag 200 druedyrkere, som har samlet deres kræfter, erfaring og tradition for at producere vine af høj kvalitet. Teamet bag Covinca kontrollerer dyrkningen på i alt 1.700 ha. i Longares-området, hvoraf en del parceller er beplantet med gamle vinstokke som giver meget koncentrerede og komplekse vine. Man prioriterer lokale druer som Macabeo (hvid), Garnacha, Mazuela, Tempranillo og Cariñena, men dyrker også druer som Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Fastsættelsen af høstdatoen og selve høsten foregår i tæt samarbejde med teamet bag kooperativet og selve transporten til kælderen foregår under beskyttet forhold. Kooperativet er udstyret med moderne udstyr til at producere topvine. At producere vine fra et areal på 1.700 ha. stiller store logistiske udfordringer til vinificeringsteamet, men Covinca, som er kendt som en af de bedste producenter i området, mestrer denne balance. Audacia-serien er vinificeret af ønolog Ana Becoecha.

Vinen

Audacia Rosado er lavet på 50% Garnacha og 50% Tempranillo høstet i Longares-området, hvor jordbunden især består af sten- og kalkaflejringer, med god dræning. Vinstokkene henter således vand og næring i dybden og nyder godt af vinden kaldt ”Cierzo”, som hurtigt tørrer vinstokkene efter morgendis og holder dem (og druerne) fri for evt. skimmelangreb. Vinene i serien Audacia laves på udvalgte druer fra de bedste parceller. Druerne gennemgår en skindmacerering i 12 timer efterfulgt af en 4 uges gæring på moderne temperaturregulerede (18 grader) rustfrie ståltanke. Efter en skånsom filtrering bundfælder den naturligt i 14 dage. Den er aftappet i sin ungdom for at bevare druens aroma og friskhed. Audacia Rosado har en blank, pink farve med et stænk af lilla. I duften kommer der sarte, aromatiske nuancer af jordbær, ribs og kirsebær. Smagen er fyldt med kølige frugtnuancer, som gør vinen meget appetitgivende. I eftersmagen fornemmer man en god struktur og en dejlig fasthed, som gør den perfekt til gastronomien.

En dejlig, klassisk rosé som matcher godt alle sommerretter med skaldyr eller fisk og hvidt kød. Perfekt til et lille glas som aperitif.
79,00 59,00 DKK
Brown Brothers TARRANGO

Brown Brothers TARRANGO

Er meget frugtrig, forfriskende og sprød. Duften har en meget charmerende karakter af modne kirsebær og hindbær.

Producenten

Brown Brothers, med sine ca. 310 ha. vinmarker, er beliggende i den nordøstlige del af staten Victoria på grænsen til New South Wales, nær bjergkæden Great Dividing Ranges. Vindyrkningen koncentrerer sig omkring dalen ”King Valley”, der skærer sig ind i bjergkæden og gør det muligt for Brown Brothers indenfor nogle få hundrede kilometer at hente druer, der på en gang er typisk australske på det varme tørre lavland og nærmest ”europæiske” i det køligere og mere fugtige højland.

Fra de højest beliggende marker i 800 meters højde hentes Riesling og Sauvignon Blanc samt Pinot Noir og Chardonnay til produktion af mousserende vin. Fra markerne i 500 meters højde hentes Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Muscat, Shiraz og Merlot, og på det varme lavland i 70 meters højde hentes bl.a. Tarrango og Orange Muscat.

Distriktet

Vinstokkene ankom faktisk til Australien allerede få år efter, at James Cook havde opdaget det nye kontinent (1770). På trods af de klimatiske vanskeligheder i starten forsøgte en del bønder at skabe sig en levevej via vinproduktion. I dag er Australien en ren guldgrube, hvad vin angår. Dels er kontinentet så isoleret, at man har kunnet forhindre, at mange af de sygdomme, der rammer europæiske vinstokke, vil brede sig hertil. Dels er klimaet unikt, når man forstår at udnytte det. Den tørre luft forhindrer mange svampesygdomme, noget som kræver mindre sprøjtning, og samtidig er en australsk vinbonde hvert år så godt som sikker på fuldmodne druer.

Et af de mest populære distrikter i dag er Victoria, i den sydøstlige del af landet. Her tillader de store forskelle i landskab, jordbund og klima at producere mange forskellige type vine.

Vinen

Den nye vinserie fra Brown Brothers "JG Brown Explorer" er skabt til ære for John Graham Brown - 3. generation på gården i Milawa (Victoria), og en utrættelig igangsætter og fornyer til gavn for såvel familiefirmaet selv som andre vinproducenter, der har ladet sig inspirere og gjort anvendelse af hans mange banebrydende tiltag.

Tarrango-druen er et produkt af den australske planteskole (1965) men var samtidig et projekt, som Brown Brothers var dybt involveret i. Man forsøgte at fremavle en tørkeresistent rødvinsdrue, hvorfra der kunne fremstilles lette, friske rødvine med lavt garvesyre-indhold. For at nå målet krydsede man den hvide drue Sultana, som er meget udbredt i Australien, med den portugisiske rødvinsdrue Touriga. Tarrango trives bedst i de varmeste områder i Australien og modner først hen på efteråret i marts/april måned, når dagstemperaturen er dalende. Derfor bevarer den en friskhed og en aroma, som er velegnet til hurtigt drikkemodne vine.

Hos Brown Brothers dyrkes Tarrango på marken Mystic Park, som er beliggende ved Murrayfloden 200 km. nordvest for King Valley. En del af druerne (15-18%) gæres ved ”Macération Carbonique”-metoden, hvor drueklaserne sendes i gæringskarret hele og derved udvikler en meget delikat frugtsmag. Metoden kendes bl.a. fra Beaujolais i Frankrig. Man fornemmer i det hele taget de lette og forfriskende Beaujolais-vine som forbillede i denne vin.

Tarrango har en meget flot, blank og rubinrød farve. Duften har en meget charmerende karakter af modne kirsebær og hindbær. I smagen er den meget frugtrig, forfriskende og sprød. Den bør serveres en smule afkølet og er således en perfekt ledsager til alle frokostretter, forretter eller til en skovtur. Dens frugt og eksotiske karakter gør den meget velegnet til f.eks. asiatiske retter.
99,00 DKK
Cantina di Negrar BARDOLINO CHIARETTO

Cantina di Negrar BARDOLINO CHIARETTO

Behagelig og velsmagende med en duft af friske jordbær og hindbær ... en læskende friskhed.

Tør og frisk rosé-vin, fremstillet med baggrund i de stedbundne druetyper Corvina, Rondinella og Molinara fra Bardolino Classico-zonen, som ligger på højre side af Lago di Garda nord for Verona.

Udover den omfangsrige turisme og det betagende have-landskab med resorts, golfbaner og campingpladser, er der stadig plads til regulære vinmarker med de klassiske dobbelt pergolaer - den traditionelle opbindingsmetode i regionen.

Hovedparten af de friske, frugtrige og tørre Chiaretto-vine skylles ned af turister i regionens restauranter og fortorvs-cafeer, mens en mindre del eksporteres til udlande

Chiaretto - kan som i dette tilfælde være en behagelig og velsmagende rosé-vin, som præsenterer sig med en rosé/pink-farve, en duft af friske jordbær og hindbær og med tilpas syre og læskende friskhed, som kalder på lettere retter - eller blot som et eftermiddags-bekendtskab i skyggen af pinjetræerne.....

Det er de kvalitetssikre Cantina Valpolicella Negrar, som har vinificeret og tappet denne traditionsrige rosé-vin, som har mange anvendelsesmuligheder!

69,00 DKK
Cantine Lenotti CHIARETTO BARDOLINO

Cantine Lenotti CHIARETTO BARDOLINO

Yderst spændende og kompleks. Duft af ferskner og blommer og har en sart friskhed med en finesse af krydrede og frugtrige toner.

Distriktet

Bardolino DOC ligger på den østlige side af Gardasøen og har fået sit navn fra den smukke by Bardolino, som ligger ved søens bred. Bardolino er nabo til Valpolicella-distriktet, som det ofte bliver sammenlignet med - og i øvrigt deler hoveddruerne med: Corvina og Rondinella (fra 35-65% af blandingen) samt Molinara (max. 20% ifølge loven). Områdets beliggenhed, ved foden af bjergene mod nord og tæt på Gardasøen, betyder kølige forhold, som sikrer druerne en lang modning. Det giver ofte friske, sprøde, aromatiske og frugtrige vine, som af og til minder en smule om Beaujolais-vine.

Storebroderen til Bardolino DOC hedder Bardolino Classico og kommer fra den oprindelige del af distriktet, som fandtes inden man i 1970- og 80erne udvidede området betragteligt mod syd, hvor jorden er rigere og giver mulighed for større udbytte. Samtidig med, at man tillod flere druesorter i Bardolino DOC og Classico, indførte man i 2001 en Bardolino Superiore DOCG, med skrappere produktionsregler. Distriktet var et af de første i Italien til at producere "unge" vine i Novello-typen og producerer også liflige rosévine, de såkaldte "Chiaretto", som laves på de samme druesorter som de røde.

Producenten

Lenottis vingård ligger i udkanten af byen Bardolino lige ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, der giver området sit ganske særprægede mikro-klima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede i vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti megen tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne er høstet separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg om at udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Vinen

Druerne (Corvina, Rondinella og Molinara) til denne rosévin kommer fra flere parceller omkring landsbyerne Bardolino, Lazise, Cavaion og Garda, øst for Gardasøen. Dyrkningsmetoden er klassisk med pergola- og espaliersystem, på vinmarker med områdets typiske småstens-, kalk- og lerholdige undergrund bestående af aflejringer fra istiden og fra havet. Straks efter høsten bliver druerne let knust og gennemgår en macerering med deres skind i 16-24 timer afhængig af druesorten. Når mosten har fået sin flotte roséfarve, bliver druerne presset, og mosten gæres køligt på ståltanke. Aftapningen foregår i vinens ungdom for at sikre en vin med friskheden og de fine aromaer i behold.

Det er en meget spændende og kompleks rosé, man her har med at gøre. Farven er klassisk rosé med et meget brillant rødligt skær. I duften finder man nuancer af friskplukkede ferskner og blommer, og i smagen har vinen en sart friskhed og en finesse, som harmonerer meget fint med druernes krydrede og frugtrige toner. Chiaretto slutter meget rent og sprødt.

Vinen vil egne sig perfekt som et lille glas i utide, til forretter med salat, fisk og skaldyr eller til lette retter med kylling, kalkun eller kalv. Prøv den også med stegt fisk eller pizza. Server den ved ca. 8-10 grader.

89,00 DKK
Cantine Lenotti VIGNA LE GIARE

Cantine Lenotti VIGNA LE GIARE

En delikat og sprød rosé med en god friskhed og eftersmagen byder på toner af mandler og kirsebærsten.

Producenten

Lenottis vingård ligger i udkanten af byen Bardolino lige ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikro-klima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti megen tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne er høstet separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer men et helt klart valg om at udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Vinen

Bardolino ”Vigna le Giare” er lavet på 65% Corvina, 25% Rondinella og 10% Molinara, som dyrkes på marken ”Le Giare” – en pragtfuld mark beliggende kun et stenkast fra Garda-søen. Vinmarken fungerer nærmest som forhave til Claudio Lenottis private beboelse og er udelukkende beplantet efter ”Pergola” systemet. Midt på marken – lige overfor Claudios terrasse – strækker der sig en smuk allé ned ad skråningen pyntet med rosenbuske i et utal af farver og rosensorter.
Hemmeligheden bag markens særlige kvalitet ligger blandt andet i jordbunden, som her hovedsageligt består af knuste moræne-sten – deraf navnet ”Giare”, som lokalt betyder ”sten”.

Straks efter høsten bliver druerne skånsomt mast og gæret separat i rustfrie ståltanke med temperaturregulering (18-20°) i 5-6 dage. Derefter bliver vinen yderligere lagret i nogle måneder på rustfrie ståltanke, og aftapningen foregår sterilt ved lav temperatur.

Prestige-vinen ”Le Giare” laves kun i begrænset kvantitet og kun med et udvalg af de bedste druer på marken. Den har en flot, blank rubinrød farve, og i duften finder man sarte nuancer af ribs, hindbær og røde kirsebær. Smagen er delikat og sprød med en god friskhed, og i eftersmagen byder vinen på toner af mandler og kirsebærsten.

Den vil egne sig flot til et helt måltid, både til lette forretter (patéer, salater, skinke), retter med fjerkræ, svinekød, kalv eller lam, samt til oste som ikke er for kraftige.
109,00 DKK
Celler Pinol PORTAL ROSÉ (ØKO)

Celler Pinol PORTAL ROSÉ (ØKO)

Kraftig og med god frugtsødme med og nuancer af modne bær. God balance mellem tørhed, frugt og struktur.

Producenten

Vinhuset Celler Piñol ligger i Batea i Terra Alta og ejer ca. 75 hektarer vinmarker. Desuden supplerer man produktionen af egen druer (75%) med druer fra udvalgte dyrkere, som man har langtidskontrakt med, og hvor man kontrollerer dyrkningen.

På Celler Piñol tror man på økologiske metoder og dyrker derfor egne marker efter økologiske principper. På længere sigt (ca. 5 år) vil man også gå over til økologisk dyrkning på de marker, som man ikke selv ejer, således at man vil kunne deklarere alle vine som økologiske (mod kun den ene i dag). Velvidende at vinens kvalitet starter i vinmarkerne, er man ekstremt opmærksom på vinstokkenes og druernes helbred i vækstforløbet, således at man opnår optimalt modne og sunde druer.
Selv om de ydre stenvægge er bygget i klassisk spansk middelalderstil, er kældrene hos Celler Piñol udstyret med alt den moderne teknik, man kan ønske sig for at lave topvine.

Distriktet

Terra Alta er det sydligste vindistrikt i Catalonien, i Tarragona provinsen og som navnet antyder, samtidig det højeste, med vinmarker helt oppe i 400 m. højde. Vindyrkningen i området kan føres helt tilbage til romerne, men det er først med klostrene i middelalderen, at området oplevede en opblomstring. Hele distriktet blev ødelagt af phylloxera i slutningen af 1800-tallet og blev først seriøs genbeplantet mellem 1920 og 1950 - i konkurrence med oliven.

Terra Alta fik sin DO-status i 1982, men traditionen i området dengang var mest at lave kraftige og alkoholrige vine til det lokale marked. I løbet af de senere år har tingene ændret sig radikalt, og takket være en ny generation af entusiastiske vinmagere kan man i dag finde fremragende vine fra området, som i dag tæller ca. 6.500 ha. vinmarker. Terra Alta nyder godt af et bjergrigt klima med lange, varme somre og meget kolde vintre. Store temperaturforskelle mellem dag og nat giver langsom modning og derfor mulighed for at lave mere aromatiske og delikate vine.

Vinen

Portal Rosé er lavet på økologiskdyrkede Garnacha (75%) samt Syrah fra ca. 35 år gamle vinstokke, som dyrkes hovedsageligt på ler- og kalkholdig jordbund. Dette giver generelt aromatiske, sprøde og mineralske vine. Druerne transporteres under beskyttede forhold til kælderen. Efter en maceration på ca. 12 timer med skindet, som giver den flotte roséfarve, bliver en del af mosten taget fra (en såkaldte ”saignée” eller åreladning) og derefter vinificeret som en hvidvin. Gæringen foregår på ståltanke for at bevare aromaen og frugtkarakteren. Vinen gennemgår en naturlig bundfældning og aftappes i sin ungdom.

Portal Rosat har en flot, blank, laksefarve med pink skær. I duften finder man friske og aromatiske toner af jordbær, hindbær og ribs. I munden virker vinen kraftigere og mere struktureret (ca. 14% i alkohol), med god frugtsødme og nuancer af modne bær. Vinen er sprød og appetitvækkende i eftersmagen, med god balance mellem tørhed, frugt og struktur.

Kan ledsage de fleste forretter, salater, kolde buffeter eller lyse kødretter med klassiske krydderier fra Middelhavet. Prøv den også til fisk eller som et lille glas på terrassen.
139,00 DKK
Domaine Montrose ROSÉ COTES DE THONGUE

Domaine Montrose ROSÈ

Let og harmonisk, med en god balance mellem frugtsødme og friskhed med nuancer af røde bær som hindbær, jordbær og en sart aroma af ferskner.

Området
Côtes de Thongue er klassificeret som IGP (Indication Géographique Protégée – Frankrigs tidligere Vin de Pays klassifikation). Det ligger i Languedoc, mellem byerne Béziers og Pézenas og samler vinmarker fra 14 landsbyer. Distriktets vinhistorie går helt tilbage til grækerne og romerne, men det er først efter 1970'erne – med bl.a. anvendelse af bedre tilpassede druesorter og nye kloner – at en ny generation af vinbønder seriøst begyndte at placere området på vinkortet. I dag tæller Côtes de Thongue 5 kooperativer og ca. 35 små producenter, hvoraf nogle af dem er fremragende.

De vigtigste druer i området er Cabernet, Merlot, Carignan Noir, Syrah (rouge og rosé), Pinot Noir, Grenache (rouge et rosé), Sauvignon, Chardonnay, Cinsault, Tempranillo, Mourvèdre, Muscat Petits Grains og Viognier. Jordbundsforholdene varierer meget i Côtes de Thongue, dog med dominans af mergel, ler og stenaflejringer. Klimaet er til gengæld ret ensartet, med mange soltimer, men også med en god vindafkøling fra Middelhavet, som giver sunde og optimal modne druer.

Producenten
Domaine Montrose ligger kun få kilometer fra Pézenas og ca. 15 km. fra Middelhavet. Dets beliggenhed på toppen af en skråning (”mont” på fransk) over landsbyen Valros (”rosernes dal”) forklarer dets smukke navn Montrose. I dag kan man om foråret nyde de smukke rosa blomstrende vilde mandeltræer, som vokser langs vinmarkerne på ejendommen og fuldfører idyllen. Vingården er grundlagt i 1701, samtidigt med, at familien af kongen fik dens våben med de tre firben, som er afbildet på etiketten. Famillien Coste, som ejer Domainet i dag, er direkte efterfølgere af den oprindelige familie – så her kan man tale om lang familietradition.

I dag består Domaine Montrose af 85 ha. vinmarker omkring selve ejendommen, fordelt på tre typer jord: Vulkansk aske (skråningen Montrose er en gammel vulkan), ler og kalk, og runde sten (”galets”) – de samme sten man f.eks. finder i Châteauneuf-du-Pape. Jorddiversiteten i de forskellige parceller giver mulighed for at dyrke forskellige druesorter optimalt: Grenache Noir, Grenache Gris, Syrah, Mourvèdre, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Viognier, Grenache Blanc, Roussanne og Rolle.
Bernard Coste og hans søn Olivier dyrker deres vinmarker efter ”Agriculture Raisonnée” (integreret landbrug) forskrifter.

Vinen
Domaine Montrose Rosé laves på 65% Grenache, 25% Cabernet Franc og 10% Syrah som vinificeres separat. Efter en 100% afstilkning gennemgår druerne en kort skindmacerering for at opnå den sarte roséfarve og en optimal frugt- og aromaekstrakt. Derefter bliver druerne presset og mosten nedkølet til 6-8° i 2 dage, for at den bundfælder naturligt. Gæringen foregår derefter langsomt ved en lav temperatur (15-18°) på rustfrie ståltanke. Efter gæringen bliver de tre forskellige vine sammensat og vinen får lov til at ligge på sit "lie" i ca. 3 måneder på de samme tanke. Aftapningen foregår i slutningen af vinteren eller i begyndelsen af foråret med en let filtrering.

Sammensætningen af druesorterne Grenache og Syrah, som giver saft, frugt og umiddelbarhed, harmonerer fint med Cabernet Franc-druer, som giver koncentration og rygrad. Vinen har en flot, brillant, sund, rødlig farve, og allerede i duften finder man charmerende nuancer af røde bær som hindbær, jordbær og en sart aroma af ferskner. Smagen er let og harmonisk, med god balance mellem frugtsødme og friskhed og dejlige, friske, eksotiske krydderier i eftersmagen.

Vinen vil egne sig fint sammen med f.eks. fiskesuppe, skaldyr, sushi, grillet fisk, fjerkræ eller med sydlandske sammenkogte retter lavet med grøntsager eller kød med hvid sauce. Prøv den med en provencalsk "ratatouille". Den er ligesom født til et lille glas i utide, til skovturen eller til en kold buffet.
110,00 DKK
Domaine Montrose ROSÈ (3 Liter)

549,00 DKK
Domaine Montrose ROSÈ (6 Liter)

1.199,00 DKK
Domaine Montrose ROSÉ PRESTIGE

Domaine Montrose ROSÉ PRESTIGE

Meget sprød og frugtrig med duft af citrusfrugter, granatæbler og en smule kirsebær. Smagen er fyldig og elegant.

Montrose Rosé Prestige vinder årets største franske rose-smagning i Cannes der netop er blevet afholdt (årgang 2015)
Udover den flotte flaske med glasprop og pænt udstyr vandt den altså over 250 andre rosevine fra hele Frankrig!!

Producenten
Domaine Montrose ligger kun få kilometer fra Pézenas og ca. 15 km. fra Middelhavet. Dets beliggenhed på toppen af en skråning (mont på fransk) over landsbyen Valros (rosernes dal) forklarer dets smukke navn Montrose. I dag kan man om foråret nyde de smukke rosa blomstrende vilde mandeltræer, som vokser langs vinmarkerne på ejendommen og fuldfører idyllen. Vingården er grundlagt i 1701, samtidigt med, at familien af kongen fik dens våben med de tre firben, som er afbildet på etiketten. Famillien Coste, som ejer Domainet i dag, er direkte efterfølgere af den oprindelige familie så her kan man tale om lang familietradition.

I dag består Domaine Montrose af 85 ha. vinmarker omkring selve ejendommen, fordelt på tre typer jord: Vulkansk aske (skråningen Montrose er en gammel vulkan), ler og kalk, og runde sten (galets) de samme sten man f.eks. finder i Châteauneuf-du-Pape. Jorddiversiteten i de forskellige parceller giver mulighed for at dyrke områdets klassiske druesorter optimalt. Bernard Coste og hans søn Olivier dyrker deres vinmarker efter Agriculture Raisonnée (integreret landbrug) forskrifter.

Distriktet
Côtes de Thongue er klassificeret som IGP (Indication Géographique Protégée Frankrigs tidligere Vin de Pays klassifikation). Det ligger i Languedoc, mellem byerne Béziers og Pézenas og samler vinmarker fra 14 landsbyer. Distriktets vinhistorie går helt tilbage til grækerne og romerne, men det er først efter 1970'erne med bl.a. anvendelse af bedre tilpassede druesorter og nye kloner at en ny generation af vinbønder seriøst begyndte at placere området på vinkortet.

De vigtigste druer i området er Cabernet, Merlot, Carignan Noir, Syrah (rouge og rosé), Pinot Noir, Grenache (rouge et rosé), Sauvignon, Chardonnay, Cinsault, Tempranillo, Mourvèdre, Muscat Petits Grains og Viognier. Jordbundsforholdene varierer meget i Côtes de Thongue, dog med dominans af mergel, ler og stenaflejringer. Klimaet er til gengæld ret ensartet, med mange soltimer, men også med en god vindafkøling fra Middelhavet, som giver sunde og optimal modne druer.

Vinen
Montrose Rosé ”Prestige” er ejendommens top-rosé og er sammensat af Grenache (70%), Rolle (25%) og Syrah. Grenache hentes fra vinstokke, som er mere end 50 år gamle og som vokser på højtbeliggende, stenrige terrasser, mens Rolle hentes på brun vulkansk jord på bløde skråninger. De tre druesorter vinificeres separat. Grenache og Rolle gennemgår en kort skindmacerering for at opnå den sarte roséfarve og en optimal frugt- og aromaekstrakt. Derefter lader man en del af den farvede most løbe ned af sig selv (”åreladning-teknikken”, uden presning) i ståltanke, hvor gæringen starter spontant. Efter gæringen får 95% af vinen lov at ligge på sit "lie" i ca. 3 måneder på de samme tanke, mens resten modnes i samme periode på nye træfade. Inden aftapningen runder man det hele af med en smule Syrah-rosé for at justere harmonien og kompleksiteten. Flaskerne er udstyret med en elegant glasprop, som bevarer friskheden i vinen.

Vinen har en flot, brillant, pink farve. En meget sprød og frugtrig duft afslører nuancer af modne citrusfrugter, granatæbler og en smule kirsebær. Smagen er fyldig og elegant med dybe, modne toner af røde bær og hyben. Vinen har en god balance mellem frugtsødme og friskhed og byder på sarte krydderier i eftersmagen.

Server den til fisk- eller skaldyrsretter lavet efter middelhavsskikke, eller til fjerkræ i lys sauce. Den egner sig også fint til et lille glas i utide, til skovturen eller til en kold buffet.

159,00 DKK
Domaines Ott BY. OTT

Domaines Ott BY. OTT

Sprød og liflig, eksotiske toner af citrus og milde krydderier (kanel og kardemomme). Den slutter meget harmonisk og elegant og lige til at nyde.

Producenten

Allerede i 1912, da Marcel Ott overtog ansvaret for familiens dengang to slotte skrev han sit første princip: Respekt for naturen. ”Alt som er tilsat jorden eller vinen ender i forbrugerens krop. Ingen bør lege med andre folks helbred”, sagde han. I praksis betød hans idéer, at man udelukkende skulle bruge organisk gødning på vinmarkerne, at man skulle bruge trådnet til at støtte vinrækkerne, og få vinstokkene til at vokse i et luftigt miljø. Dette for at undgå f.eks. skimmelsygdomme og derved brugen af kemiske midler. Desuden skulle man gære vinen med plantens egen gær, fortsætte gæringen til den var helt overstået, og til sidst modne vinen på træfade.

I dag er vinmarkerne på firmaets to slotte dyrket efter biodynamiske principper, med brug af naturlig gødning og kompost og produkter, som er godkendte til økologisk dyrkning. Mellem vinrækkerne får græs, blomster og vilde planter lov til at vokse og er med til at bibeholde den rette biologiske balance i jorden.

Distriktet

AOP Côtes de Provence breder sig over en stor del af Provence området i Var- og Bouches-du-Rhône departementerne samt en lille enklave i Alpes-Maritimes departementet. Kun 20.000 ha. ganske nøje definerede vinmarker hører til i denne meget populære klassifikation, mest kendt for sine rosévine. Provence er helt klart et af de ældste vindyrkningsområder i Frankrig, idet grækerne allerede dyrkede vin her ca. 600 år f. Kr.

Distriktets milde klima, påvirket af Middelhavet, begrænsede regnmængder (bortset fra efteråret, hvor der kan dannes en del tordenbyger) og lokale jordbundsforhold med aflejringer af sandsten, kalk og sand, giver perfekte forhold til vindyrkning. Ikke mindre end ca. 45 kooperativer og 370 private vinhuse producerer vine i Côtes de Provence.

Vinen

”By Ott” er en ny vin fra Domaine Ott. Roséen er sammensat af Grenache (70%), Cinsault (20%) og Syrah (10%), som hovedsageligt kommer fra to af Domaines Otts ejendomme i Côtes de Provence: Château Mireille og Château de Selle. Den er vinificeret af Domaine Otts erfarne team i Château de Selles nye kældre.

Efter en total afstilkning og en skånsom masning får druerne lov at ligge i tank natten over, inden skindet (som giver farven) og kernerne bliver presset fra. Processen foregår separat, da høsttidspunktet varierer efter druesort. Gæringen sættes i gang på ståltanke og sammenstikningen foretages efter endt gæring. Her er det harmonien mellem friskhed og kompleksitet, som prioriteres.

Rosé ”By Ott” har Côtes de Provences-vines klassiske, blanke rød-orange farve. I duften finder man nuancer af hvide ferskner, abrikoser, passionsfrugt og mangoer. Smagen er sprød og liflig med nogle af de samme frugttoner som i duften, men også eksotiske toner af citrus og milde krydderier (kanel og kardemomme). Den slutter meget harmonisk og elegant, lige til at nyde.

Prøv den til det kolde bord, gerne med fisk eller skaldyr, til fjerkræ, hvidt kød eller til provencalske og eksotiske retter.
199,00 DKK
Domaines Ott CH ROMASSAN

Domaines Ott CH ROMASSAN ROSE

Meget aromatisk, kompleks og harmonisk rosévin, med nuancer af friskplukkede røde bær. Den efterlader en vedvarende og harmonisk eftersmag.

Producenten

Allerede i 1912, da Marcel Ott overtog ansvaret for familiens dengang to slotte skrev han sit første princip: Respekt for naturen. ”Alt som er tilsat jorden eller vinen ender i forbrugerens krop. Ingen bør lege med andre folks helbred”, sagde han. I praksis betød hans idéer, at man udelukkende skulle bruge organisk gødning på vinmarkerne, at man skulle bruge trådnet til at støtte vinrækkerne, og få vinstokkene til at vokse i et luftigt miljø. Dette for at undgå f.eks. skimmelsygdomme og derved brugen af kemiske midler. Desuden skulle man gære vinen med plantens egen gær, fortsætte gæringen til den var helt overstået, og til sidst modne vinen på træfade.

I dag er vinmarkerne på firmaets to slotte dyrket efter biodynamiske principper, med brug af naturlig gødning og kompost og produkter, som er godkendte til økologisk dyrkning. Mellem vinrækkerne får græs, blomster og vilde planter lov til at vokse og er med til at bibeholde den rette biologiske balance i jorden.

Distriktet

AOC Bandol er et af de absolut mest anerkendte vindistrikter i Provence, beliggende mellem Marseille og Toulon. Selve distriktet breder sig omkring byen Bandol og på en håndfuld andre kommuner i området. I Bandol producerer man både hvide, rosé’er og rødvine, og for de to sidstnævnte er en bestemt drue afgørende, nemlig Mourvèdre (min. 50%). Er man fan af rød- eller rosévine lavet på denne druesort, kan man ganske enkelt ikke undgå Bandol. Ingen andre steder i verden giver jordbundsforhold og klimaet bedre vækstbetingelser til denne ellers ret vanskelige drue.

Vinen

Château Romassan ligger midt i distriktet Bandol, i den vestlige del af Var departementet. Undergrunden her består hovedsageligt af mergel, sandsten og kalkaflejringer. Dette, kombineret med områdets ganske særlige klima med masser af sol og varme, men også kølige vinde fra Middelhavet, giver gunstige forhold til vindyrkning. I dag råder man over 70 ha. vinmarker på Château Romassan, med Mourvèdre, Cinsault, Grenache og Syrah.

Det giver en meget aromatisk, kompleks og harmonisk rosévin. ”Coeur de Grain” er først ret blød og frugtrig i munden, med sprøde toner af citrusfrugter og hvide ferskner, men ret hurtigt udvikler den en struktureret og krydret smag, med nuancer af friskplukkede røde bær, som er klassisk for Bandol rosé og især for Ott. Den efterlader en vedvarende og harmonisk eftersmag.

Dens sprødhed og rene stil gør den perfekt til fisk eller fjerkræ i sauce, eksotiske retter med skaldyr eller kalv. Den bør ikke serveres for kold - 10-12 grader er den ideelle temperatur.

Anmeldelser

Årgang '15
Gilbert & Gaillard - 93 pts
Wine Enthusiast - 92 pts
Vinous - 92 pts
299,00 DKK
Domaines Ott CH ROMASSAN ROSE - Magnum

699,00 DKK
Feudi di San Marzano TRAMARI

Feudi di San Marzano TRAMARI

Frugtrig, umiddelbar og elegant, med en god sprødhed. Den hører til de lette, delikate og saftige roséer.

Producenten

Cantine San Marzano som producerer Vini del Sole er en af de vigtigste kooperativer (grundlagt i 1962) i området, med ikke mindre end 1200 vinbønder tilknyttet. Selve vineriet ligger nær Taranto og er udstyret med det mest moderne udstyr, man i dag laver vin med.
At lave vin på druer fra ca. 500 parceller kræver plads, når man samtidigt skal prøve at beholde karakteren fra de bedste parceller. Jordbunden i området består hovedsageligt af "terra rossa", et rødt sand-, sten og kalkholdig jord med spor af jern, som giver jorden dens røde farve. Denne type jord er perfekt til druerne Primitivo og Negroamaro.

Distriktet

Primitivo di Manduria er en DOP (1974) for vine lavet 100% på druen Primitivo, som er dyrket i provinserne Brindisi og Taranto i Apulien, og som har et minimum alkoholindhold på 14%. Primitivo-druen er blevet anvendt i flere århundreder i området, og efterhånden som man opdager dens potentiale, bliver den taget mere alvorligt, og ikke bare som blandings drue.

Takket være en ny generation af vinmagere i Apulien er Primitivo di Manduria blevet til en af de mest efterspurgte vine fra området. Da både jordbunden og klimaet varierer meget i distriktet, kan man finde man forskellig stil for Primirivo di Manduria. Derfor er producentens dygtighed vigtig.Det er som regel kraftige og krydrede vine, men de bedste af dem viser god balance og finesse.

Vinen

Som navnet antyder det, er denne rosé lavet på Primitivo druer, som hentes på vinmarker i San Marzano i Salento. Parcellerne er beplantet med 4.500 vinstokke pr. ha., en tæt beplantning som gør, at hver vinstok kun producerer få klaser, men til gengæld meget koncentrerede druer. Jordbunden består af et tynd lag jord, sand og ler på en undergrund af knuste klipper, som heldigvis giver god dræning og derfor vandreserver i dybden. Selv om distriktet er plaget af tørke og ekstrem varme i dagstimerne, er nætterne næsten kølige. Denne temperaturforskel giver druerne en længere modning og derfor mere aromatiske og delikate vine.

Efter en total afstikning og en skånsom masning, bliver druerne macereret i nogle timer med deres skind for at opnå den flotte pink farve. Efter en let presning bliver mosten gæret på rustfrie ståltanke. Inden aftapning får vinen lov at hvile i et par måneder på ståltanke.

”Tramari” Rosé di Primitivo er utrolig aromatisk i duften med toner af kirsebær, hindbær og middelhavets krydderurter. I smagen er vinen frugtrig, umiddelbar og elegant, med en god sprødhed i eftersmagen. Den hører til de lette, delikate og saftige roséer.

Server den til skaldyr- eller fiskesuppe, til dampet fisk, fjerkræ i lyse saucer og til grønsagsretter. Perfekt som aperitif.
99,00 DKK
Francois Lurton LES FUMEES BLANCHES ROSE

Francois Lurton LES FUMEES BLANCHES ROSE

Let og aromatisk rosé, tør men med god saftighed i frugten. Aromaer af røde bær og grapefrugt.

Les Fumées Blanches har taget navn efter den tågedis, der i morgentimerne ofte indhyller vinmarkerne. Disse tågebanker er også med til at holde på nattens kulde, før solen op ad formiddagen tager magten, og vekselvirkning mellem dag- og nattemperaturer giver den rette spændstighed i druerne, så moden frugt balanceres af en frisk syrestruktur; perfekt til produktionen af rosé.

Les Fumées Blanches Rosé Gris de Sauvignon er i 2015-årgangen et blend af 85 % Sauvignon Gris og 15 % Sauvignon Blanc, som François Lurton henter fra forskellige lokaliteter i det sydvestlige hjørne af Frankrig.

Sauvignon Gris er en mutation af Sauvignon Blanc, der minder mere om en blå end en grøn drue. Af samme grund kan man lave rosévin af denne sjældne variant, der macereres køligt et halvt døgns tid, hvor vinens meget sarte farve trækkes ud. Gris angiver en sartere farvet rosé end vanligt. Der blandes med lidt Sauvignon Blanc for at fremme de sprælske frugt i den færdige vin.

Resultatet er således en let og aromatisk rosévin, der er tør, men med god saftighed i frugten. Udtalt blomstrede aromaer harmonerer godt med røde bærfrugt og blodgrape; en rosé, der svæver i fin balance mellem modenhed og friskhed.

Les Fumées Blanc står fint alene, men egner sig også til mad, så længe rettens tyngde er afpasset vinens.

Opbevares efter åbning gerne på køl, så den hele tiden er serveringsklar. 7-9° synes at være en passende serveringstemperatur.
75,00 DKK
Jean Paul Balland SANCERRE ROSÉ

Jean Paul Balland SANCERRE ROSÉ

En meget frugtrig og harmonisk vin, som har lidt af Pinot Noirs maskulinitet og Sancerres klassiske charme. Her finder man toner af kirsebær og en smule solbær.

Producenten

Jean-Paul Ballands kældre ligger på ejendommen "Les Maillettes" ved byen Bué-Vanaire i hjertet af Sancerre. Vinmarkerne består af 26 ha. beplantet med 80% Sauvignon og 20% Pinot Noir. Selv i svage år er han kendt for at producere en høj kvalitet.

Hans hemmelighed er ganske enkelt en kraftig sortering af druerne især i form af en "grøn høst". Plukker man kun de bedste druer under høsten, er det selvfølgelig en måde at producere en mere koncentreret vin på, men fjerner man allerede i juli-august de klaser, som viser sig ikke at være fuldtudviklede, får de resterende druer al "saften" fra vinstokkene og bliver meget mere koncentrerede. En dyr løsning men forudsætningen for en topvin!

Den unge (kvindelig) generation hos Balland - Isabelle og Elise - er ved at tage over på ejendommen. Den ene datter er ønolog og den anden handelsuddannet. Men både far og mor hjælper stadig til...

Distriktet

Sancerre hører med til Loire distriktet, selvom området i grunden ligger lidt afsides i forhold til de andre appellationer. Det er sammen med nabodistrikterne Pouilly Fumé og Ménetou-Salon de østligste vinområder i Loire sydøst for byen Orléans. Nogle af de bedste Loire vine kommer herfra.

Årsagen til områdets berømmelse og vinenes generelle høje kvalitet skyldes dels landskabet og jordbunden samt vinbøndernes stolthed over distriktet. Vinmarkerne i Sancerre er anlagt på flotte grus-, flint- og kridtholdige bakker, som gennemskæres af Loirefloden. Mange af dem vender mod solen og er beskyttet mod vinden fra nord. Dette er for eksempel gældende for nogle af de bedste marker i området Chêne Marchand, Chemarin, Clos d´Ervocs, Le Rochoy, La Comtesse og La Moussière.

Vinen

Jean-Paul Ballands Sancerre Rosé er udelukkende lavet på Pinot-Noir-druer, som kommer fra en lille parcel på 2,07 ha. med en jordbund af ler og kalk, som netop egner sig til denne drue. Høsten foregår ved håndkraft, og druerne bliver umiddelbart efter afstilket og mast. Ballands Rosé er lavet som "vin gris", d.v.s. at druesaften kun får lov til at være i kontakt med skindet i kort tid, før den skånsomt bliver presset fra. Derefter gennemgår vinen en lang, kølig gæring i ståltanke.

Farven er lys for en rosévin. Duften er meget elegant med frugt- og blomsternuancer og den hvide Sancerres lidt "grønne" stil (græs og blade). I smagen er det en meget frugtrig og harmonisk vin, som har lidt af Pinot Noirs maskulinitet og Sancerres klassiske charme. Her finder man toner af kirsebær og en smule solbær.

Drik den til patéer, salater lavet f.eks. med andebryst eller røget kød, til hvidkødsretter – fjerkræ eller kalv og sågar til fiskeretter eller kraftige, mørke skaldyrssupper.
179,00 DKK
Kanonkop KADETTE PINOTAGE ROSÉ

Kanonkop KADETTE PINOTAGE ROSÉ

Er meget elegant rosé, med god frugtsødme og toner af mokka og en smule læder. Den slutter tør, men med en god, lang eftersmag.

Producenten

Kanonkop Estate ligger nær Simonsbjerg i Stellenbosch midt i det område, der betragtes som det bedste til rødvine i Sydafrika. Navnet ”Kanonkop” kommer af, at der i det 17. årh. fandtes en kanon på toppen af en skråning på ejendommen (”kopje” fra det hollandske ”bjergtop”), som blev affyret, når europæiske skibe sejlede forbi Table Bay på vej til Cape Town. Landmændene i området var på denne måde klar over, at de skulle læsse oksevognene med deres produkter for at sælge dem til mandskabet på skibene, som efter flere måneder på havet især var vilde efter grøntsager og frugt.

Det var oprindeligt parlementsmedlem J.W. Sauer, som købte ejendommen og sønnen Paul Sauer, som senere overtog og drev den i kompaniskab med en af Sydafrikas største rugby-skikkelser, Jan ”Boland” Coetzee. De første slotsaftapninger på stedet stammer fra 1973. I dag er det familiens fjerde generation, som er ved roret. Vinmarkerne på Kanonkop udgør 100 ha. beplantet med 50% Pinotage, 35% Cabernet Sauvignon, 7,5% Merlot og resten med Cabernet Franc.

Siden 2002 har Abrie Beeslar, uddannet ønolog på vin- og landbrugsskolen i Stellenbosch, haft ansvaret for vinificeringen. Han overtog jobbet efter den legendariske Beyers Truter og siger selv, at han ikke har lavet ret meget om på traditionen på Kanonkop. Mange mener dog, at han har løftet niveauet på slottet. Måske skyldes det, at han i endnu større grad bruger lang skindkontakt med hyppige omrøringer inden gæring og i det hele taget er tilhænger af at bruge tid og håndarbejde under vinificeringen.

Vinen

Da man midt i 2000-tallet begyndte at producere serien ”Kadette” hos Kanonkop Estates, var det et forsøg på at lave en klassisk ”Cape Blend”, med en sammensætning af Pinotage (ca. 45-55%), Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. Succes’en var hjemme med det samme, og i 2010 udsendte man en Kadette Rosé på ren Pinotage. Nøglen til succes var helt klart, at man producerede disse vine efter Kanonkops traditionelle opskrift: Kvalitetsdruer, masser af farve, fylde og charme. I 2012 kom tredje vin i Kadette serien: En rød Kadette på ren Pinotage.

Pinotage druerne til denne vin kommer fra vinstokke, som er mellem 5 og 20 år gamle, og udbyttet er gennemsnitligt ca. 50 hl. pr. ha. Vinificeringen er klassisk med en gæring på åbne kar (28 grader) i 4-5 dage med en omrøring hver anden time og en overpumpning hver 3. dag. Efter endt gæring og en malolaktisk gæring bliver vinen modnet i 14 måneder på 2 år gamle franske barriques af eg fra Nevers.

Kadette Pinotage har en kompleks aroma af røde frugter (hindbær, blommer). I smagen er den ret elegant med god frugtsødme og toner af mokka og en smule læder. Den slutter tør men med en god, lang eftersmag, hvor man fornemmer en god tannin. Den kan sagtens tåle at blive modnet i kælderen i 4-5 år. Server den til fjerkræ, kalv, svinekød eller til pastaretter. Prøv den også med en ratatouille eller med krydrede, asiatiskprægede retter.
120,00 DKK
Le Moelleux Rosé

Le Moelleux Rosé

Synes du, at de fleste almindelige rosévine er for sure (læs: tørre), så er denne vin den rigtige.

Distrikt

Terroir Beliggende på gamle terrasser kaldet 'Costières' - der går tilbage til Pliocene-perioden - med udsigt over Etang de Thau-lagunen og Middelhavet. Den geologiske struktur af disse kysthøje er kalksten, rød marl, ler, sand og sten. Vinmarkerne nyder godt af Middelhavets klimatiske forhold, hvor nætterne er køligere end længere inde i lande

Vinen

Flot laksefarvet rosé med indbydende duft af sommerbær med let sødme. Stilen er semi sweet men vinen formår at beholde sin vinøse karaktér. Smagen er frisk og forholdsvis kompleks med toner af jordbær, solbær, abrikos , hindbær og sirup af granatæble.

Sødmen kommer flot frem i eftersmagen uden at det overtager frugten, og vinen er den oplagte velkomst eller bare uformel hygge.

Serveres til krydret mad, lette lyse retter m/ lidt krydderi, som aperitif m/ frosne bær eller det kølende glas rosé på terrassen. Serveres v/ 6 - 8 grader - direkte fra køleskabet. Bør drikkes senest 3 år fra høståret.
79,00 DKK
Louis Bouillot VEUVE D´ARGENT ROSÉ BRUT

Louis Bouillot VEUVE D´ARGENT ROSÉ BRUT

Elegant smag, med mineralske toner og en god struktur. Alt i alt en sprød, appetitgivende og elegant mousserende vin.

Producenten
Vinhuset Louis Bouillot blev grundlagt i 1877 i Nuits-Saint-Georges, og lige fra begyndelsen valgte man at specialisere sig i mousserende vine. Louis, den ældste søn i familien, var stærkt inspireret af Champagnedistriktet og den største fortaler for den type vine. Hans passion for kvalitet var legendarisk i Bourgogne. Han blev hurtigt kendt for at udvælge de bedste vins de base til sine Crémant-vine, men også for at eksperimentere under vinificeringen, i forsøget på at forbedre enhver betydende del i fremstillingsprocessen.

Lige siden har vinhuset Louis Bouillot været kendt som en af de mest seriøse og bedste Crémant-producenter i Bourgogne. I 1997 blev firmaet opkøbt af vinhuset Boisset som tilførte det nødvendig kapital og tiltrængt teknisk kunnen, hvilket det dengang 120 år gamle vinfirma havde brug for. De to familier Bouillot og Boisset, som begge var kendte for innovation og kvalitet, var et perfekt match!

Distriktet

Franske Vins Mousseux (VM) kan i princippet produceres af druer fra alle vindistrikter i Frankrig, men de meste populære dyrkningsområder er Loire, Languedoc, Jura og Sydvestfrankrig. Druesorterne, der kan variere meget, er godkendte til dyrkning af Vins de France.

Vinificeringsteknikken kan enten være en tryktanksgæring (Cuve Close, Méthode Charmat) eller en flaskegæring (Méthode Traditionelle), alt efter producent. Den mest almindelige teknik er, at man laver en andengæring på lukket tank af en “vin de base" som indholder min. 8,5% alkohol, ved at tilsætte sukkerlikør og selekteret gær. Vinen aftappes umiddelbart efter, at den har opnået et minimum tryk på 3 bar, men der er ingen krav for min. varighed af gæringen.

Vinen

Det er vinfirmaet Louis Bouillot, som står bag denne Veuve d’Argent Rosé Brut, lavet efter Méthode Traditionnelle. Sammensætningen af druer kan variere fra år til år for at opnå den bedste harmoni, men består normalt af Gamay Noir à jus Blanc, Grenache, Pinot, Airen og Ugni Blanc, fra både Sydfrankrig og fra Bourgogne.
Efter blandingen af de forskellige ”vin de base” foregår anden gæringen på flaske (Méthode Traditionnelle). Til sidst bliver vinen klassisk drejet mekanisk (remuage) i 3 uger.

Veuve d’Argent Rosé Brut har en flot, sart, pink farve og vinen har pæne, liflige, vedvarende bobler. I duften finder man delikate toner af røde frugter og en god friskhed. Smagen er elegant, med mineralske toner og en god struktur til sidst, som gør den meget velegnet ikke bare som aperitif, men også til gastronomien. Finishen er velafbalanceret med en god intensitet. Restsukkeret er på 12g/l., så Veuve d’Argent Rosé Brut fremstår som en sprød, appetitgivende og elegant mousserende vin! Serveres ved 6° til 8°C.
99,00 DKK
Montalto NERO D'AVOLA ROSATO

Montalto NERO D'AVOLA ROSATO

Friske røde bær, især hindbær og jordbær. Tør men drikkevenlig stil, hvor vinens fylde giver en blød cremethed i mund.

Rosévin og Nero d’Avola er to ord, der sjældent ses i samme sætning. At dømme ud fra denne vin er det en klar fejl! Her er nemlig en glimrende, saftig rosé og samtidig vin med både smag, let fylde og personlighed.

Druerne kommer fra en mere tempereret del af det ellers stegende hede Sicilien, hvor den syrefriskhed, der skal til for at holde vinen i balance, stadig er til stede. Nero d’Avola er Siciliens ’egen’ drue, der giver god farve, aroma og syrefriskhed. Barone Montalto har i deres topmoderne vinifikationsanlæg med temperatur-kontrolleret gæring på rustfri ståltanke formået at fastholde denne friskhed.

Duft og smag domineres af friske, røde bær, især hindbær og jordbær, som præsenterer sig i en tør men drikkevenlig stil, hvor vinens fylde giver en blød cremethed i mundfornemmelsen. Eftersmagen er ren og frisk med krydrede undertoner. Vinen holdes i en uforpligtende og lettilgængelig stil, der kalder på det næste glas.

Nyd vinen til lette kødretter uden tunge saucer, til stegt fjerkræ, til middelhavs-inspireret fiskesuppe eller som tørstslukker i det foretrukne havemøbel. Vi anbefaler at servere vinen ved 8-10°.

Lettilgængelig stil, der kalder på det næste glas.
75,00 DKK
Montes CHERUB SYRAH

Montes CHERUB SYRAH

Sprød smag og meget appetitgivende, med god struktur og flot velour. En både charmerende og ”gastronomisk” rosé.

Området

Colchagua Valley er sammen med Maipo Valley blandt de mest kendte vinområder i Chile. Mange mener, at det er Colchagua, der lægger jord til Chiles bedste vine. Området ligger ca. 180 km. syd for hovedstaden Santiago og blev i 2005 kåret til Worlds Best Wine Region af Wine Enthusiast. Vinmarkerne er primært placeret ved foden af Andesbjergene, og selvom man er relativt tæt på Ækvator (34. breddegrad er tættere end noget europæisk vinområde), køler Stillehavet og den kølige Humboldt strøm området ned, og gør det perfekt til vindyrkning.

Producenten

I 1987 besluttede Aurelio Montes og Douglas Murray, der begge allerede havde opbygget lange karrierer inden for vinverdenen, sig for at stifte et vinfirma med den ambition at lave vine i en kvalitet, der ville være et kvantespring fremad i forhold til den tids vine fra Chile.

Den første vin, der skulle indfri de store ambitioner, var Alpha Cabernet Sauvignon, der dermed inkarnerede det hårde arbejde og den store passion, der var lagt i vinen. Modtagelsen var overvældende både blandt forbrugerne og i den internationale vinpresse. Med ét var overlæggeren hævet for, hvad der kunne lade sig gøre inden for kvalitetsvin i Chile. Montes blev allerede fra dag ét synonym med kvalitetsvin fra Chile, og man satsede benhårdt på eksport - og vel at mærke til de kvalitetsbevidste kunder i restauranter og specialvinhandlen.

Montes var de første til at anlægge vinmarker på skråninger som i Europa i Apalta regionen, og man var de første til at plante Syrah druen i Colchagua - eksempler som mange andre sidenhen har fulgt. Den næsten fanatiske besættelse af kvalitet gjorde, at man i 1996 kunne introducere den første ”ultra-premium” eller ”super-chilener” Montes Alpha M, som er et Bordeaux blend. Sidenhen kom Montes Folly (100% Syrah) i 2000 og senest Purple Angel (92% Carmenére) i 2005.

Winemaker Aurelio Montes har altid ment, at 80% af en god vin kommer fra vinmarkerne, og kun 20% opnås i kælderen. Man arbejder systematisk og struktureret i alle skridt fra vinmark via kælder til den færdige vin. Druerne skal være perfekt modne, da det også giver modne tanniner. Man høster også på det køligst mulige tidspunkt i den tidlige morgenstund – og endog også om natten for at sikre, at druerne bevarer deres friskhed. Herefter følger endnu en sortering af drueklaserne – kun det bedste er godt nok. Til sidst hviler og modner vinen uden nogen form for intervention eller manipulation, under opsyn af deres skytsengle, som de selv mener, er til stede – og ikke kun er på etiketterne…

Vinen

Syrah-druerne til denne Rosé ”Cherub” hentes på vingården Finca El Arcángel, som Montes ejer i Marchigüe, i den nordlige del af Colchagua Valley. De bløde skråninger i området er berømte for dyrkningen af Syrah, mest på grund af kølige temperaturforholde, som giver vinene mere aroma og sprødhed. Druerne høstes om natten for at sikre en kølig transport. Ved ankomsten til kælderen bliver druerne sorteret inden afstilkningen, og gennemgår derefter en 12 times kølig skindmaceration. Efter en mild presning gæres mosten på ståltanke og lagres derefter kort på samme type tanke. Vinen aftappes i sin ungdom.

”Cherub” Rosé har en flot, dyb, pink roséfarve, som allerede i sig selv melder om vinens friskhed og kølig stil. I duften finder man nuancer af røde frugter som kirsebær, hindbær og granatæble. Smagen er sprød og appetitgivende, men Cherub har også en god struktur og flot velours. I eftersmagen kommer der toner af brombær og sort peber, som er klassiske for Syrah. En både charmerende og ”gastronomisk” rosé.

Brug den til skaldyr (pastaretter), fisk (grillet eller i sauce), paella, lasagne og grønsagsretter (gerne i thai-stil).

Et brag af en rosevin!!

Lager --- 24 flasker
125,00 DKK
Moulin de Gassac CLASSIC ROSÉ

Moulin de Gassac CLASSIC ROSÉ

Vinen er først sprød og liflig, men efter få sekunder udvikler den en god fylde og rundhed. Den slutter tør, med god frugtrighed og milde krydderier.

Producenten

Det var i 1970, at familien Guibert faldt over en smuktbeliggende vingård tilhørende familien Daumas. De tilkaldte Henri Enjalbert – berømt geolog på Bordeaux universitet – for at lave jordbundsanalyser. Det var ham, som i 1971 opdagede de ganske specielle forhold, der gjorde området til et ”ideelt og enestående terroir til produktion af Grand Cru vine”.

Familien Guibert dyrker vinmarkerne i fuld respekt for naturen. Dels er de mere end 50 små vinmarker flot integreret i naturen, omringet af områdets klassiske ”guarrigue”, en blanding af lav skov og krat med egetræer, jordbærbuske, gran, vilde pistacie-træer, vilde roser, gyvel, vild timian, lavendel og meget andet.

Dels bliver alle parceller dyrket uden anvendelse af kunstgødning (man bruger i stedet kompost) eller kemi, og med løbende pløjning for at undgå at bruge ukrudtsmidler. Også med bygningen af produktionslokaler og kældre er der taget hensyn til naturen: De er bygget under jorden, så de ikke forstyrrer landskabet.

Distriktet

Allerede i 780 blev de første vinmarker anlagt langs åen i dalen Gassac i Hérault området i Languedoc. Initiativtageren var dengang en af Karl den Stores nærmeste, St. Benoit dAniane. Ret hurtigt fik Gassac dalen med det enestående kølige, lokale klima stor berømmelse for sine unikke vine.
En kuriositet i Gassac-dalen er i øvrigt de ca. 40 forskellige druesorter, som findes. Flere af dem på upodede prephylloxera vinstokke med druer, der stammer fra Israel, Portugal, Schweiz, Armenien, Madeira m.fl... Nærmest et museum.

Vinen

Gassac Classic/Pont de Gassac har sin egen historie: Da nogle vinbønder i Languedoc i 1991 stod foran en EU-finansieret braklægning, hvor nogle af de ældste og bedste vinstokke på priviligerede skråninger skulle graves op, besluttede Mas de Daumas Gassac at indgå et partnerskab med nogle af disse vinbønder. To bestemte områder blev valgt, dels nær landsbyen Puilacher (Paulhan), ved floden Héraults bred, dels omkring søen Thaus brede, hvor vinmarkerne giver fremragende vine. Udfordringen gik ud på at bevare disse truede marker, producere klassiske Languedoc vine som man gjorde det i områdets kronede dage, og til en pris, alle kunne betale.

Druerne til Gassac Classic Rosé består normalt mest af Carignan (i nogle årgange tilsætter man også en smule Grenache og Syrah), som høstes på skråninger nær landsbyen Pinet, hvor undergrunden især består af kalksten og runde aflejringssten. Mosten til Moulin de Gassac Rosé laves ved en såkaldt ”saignée” (areladning), hvor man efter nogle timer skindmaceration af de røde druer ”tapper” en del af den roséfarvede most fra. Derefter bliver mosten gæret i temperaturregulerede rustfrie ståltanke. Til sidst modnes vinen modnet i 3-4 måneder i de samme ståltanke.

Vinen har en smuk, blank, pink farve. Duften er meget umiddelbar, med især toner af jordbær. I smagen er vinen først sprød og liflig, men efter få sekunder udvikler den en god fylde og rundhed. Den slutter tør, med god frugtrighed og milde krydderier. Perfekt til f.eks. kolde buffeter med salater, diverse pålæg, grønsagstærter, pasta- eller risottoretter med skaldyr, fisk eller fjerkræ i hvid sauce.

79,00 DKK
Murviedro VEGA LIBRE ROSADO

Murviedro VEGA LIBRE ROSADO

Det er en rigtig charmetrold af en rosévin. Tør, frugtrig og sprød - meget appetitgivende.

Området

Utiel-Requena vindistriktet (ca. 40.000 ha.) ligger i Valencia-området i det sydøstlige Spanien og har i mange år været hjemstedet for nogle af de største vinproducenter i Spanien. Det skal man ikke lade sig forskrække af, for flere af dem har været dygtige til at omstille produktionen mod mere moderne, frugtrige og konkurrencedygtige vine. Både druerne – Bobal, Tempranillo og Garnacha – de højtbeliggende vinmarker (600-700 m. o.h.), og et klima med store temperatursvingninger mellem dag og nat tillader det. Det er byerne Utiel og Requena som har givet distriktet sit navn.

Utiel-Requena vine laves enten i Joven-stil, umiddelbare og charmerende, eller som Crianza, Reserva eller Gran Reserva, med trælagring. De sidstnævnte modner ganske godt og hurtigere end f.eks. Rioja-vinene. Druen Bobal er ikke et moderne påfund, idet den allerede var kendt i området under navnet Planta Nueva i det 15. årh. Den betragtes i dag som arbejdshest i Utiel-Requena og har vist sig ganske fremragende – både til røde- og rosévine, især når udbyttet holdes nede og når man bruger kølige vinificeringer.

Producenten

Det er det sweiziske vinfirma Swiss Schenk Group (grundlagt 1893) som allerede i 1927 grundlagde Bodegas Murviedro i Valencia-området, oprindeligt som samlingssted for deres vinindkøb i området. I dag har Schenk investeret i vingårde i Schweiz, Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og har udviklet sig til et af de førende vinfirmaer i Europa. Vingården nær Valencia er et topmoderne foretagende, som producerer vine fra Valencia, Utiel- Requena, Alicante, Rueda, Rioja, Vinos de la Tierra de Castilla og desuden Cava. Det er i dag et af de vigtigste vinhuse i Valencia-området.

Filosofien er, at producere moderne vine fra klassiske spanske DOP-områder, enten ved anvendelse af druer fra egne marker eller fra druedyrkere man har langtidsaftaler med. Bodegas Murviedro har samlet et stærkt team af vindyrkere, ønologer og kælderarbejdere, som tillader dem at producere spændende vine – ikke mindst i serien Clásicos del Mediterráneos

Vinen

Ekstrem vellavet rose vin til prisen. Det er uden tvivl en af Spaniens bedste rosèvin taget prisen i betragtning.
Vega Libre Rosado er lavet 100% på druen Bobal dyrket på parceller hvor kalk og ler dominerer. Efter en sortering ved ankomsten til kælderen, en 100% afstiklning og en skånsom masning gennemgår druerne en kort macerering med skind, for at opnå den sarte roséfarve. Derefter bliver de presset og mosten bliver gæret med selekteret gærkultur i temperaturregulerede (16 ºC) rustfrie ståltanke. Vinen bliver aftappet i sin ungdom for at bevare friskheden og frugtrigheden.

Vinen har en flot, blank, pink farve. Duften er aromatisk og umiddelbar, med nuancer af jordbær, hindbær og lidt grapefrugt. Smagen er tør, frugtrig og sprød, meget appetitgivende. Det er en rigtig charmetrold af en vin, som vil egne sig fint til et lille glas i haven eller på tur. Prøv den til risotto- eller pastaretter, skalddyr, fisk eller fjerkræ. Den er også fin til asiatiske retter.
Berlingske tidende --- Testvinder
59,00 DKK
Bodegas Ochoa CALENDAS ROSADO

Ochoa CALENDAS ROSADO

En meget vellavet og liflig vin. Med nuancer af kirsebær og jordbær en utrolig ren og delikat rosévin.

Området

Navarra distriktet ligger i det nordøstlige Spanien tæt ved Rioja, hvilket nok er årsagen til, at Navarra i mange år har levet en beskeden tilværelse i skyggen af "storebroderen". Men tingene er ved at ændre sig til stor glæde for dem, som leder efter gode spanske vine til rimelige priser. Her kan man blandt et stort udbud af vine få råd til at eksperimentere lidt.

Producenten

Bodegas Ochoa ligger i byen Olite, som i mange århundreder var hovedstaden for Navarra kongeriget, og som vinproducent kan den føres tilbage til det 14. årh. Den lange vinhistorie for familien Ochoa blev kun afbrudt af "Phylloxera", som mellem 1900 og 1925 ødelagde vinstokkene fuldstændigt.

Den nuværende aftager af Bodegaen – Javier Ochoa – har i de seneste år sikret sig et ry som en af de bedste vinmagere i Spanien og har i øvrigt høstet meget stor anerkendelse som leder af vinforsøgsstationen i Navarra. I 12 år var han med til at forbedre niveauet for vinproduktionen i området og blandt andet "genopdage" lokale druer som Graciano og Masuello. For nogle år siden forlod han stationen for at hellige sig produktionen på de 143 ha. på familiens ejendom sammen med sin kone Marivi. I dag er datteren Beatriz efter afsluttede handelstudier ansvarlig for marketing og salg, mens hendes ønologuddannede storesøster Adriana siden 2006 har haft ansvaret for vinificeringen.

På Bodegas Ochoa finder man temperaturregulerede rustfrie ståltanke, gæringskontrol og steril aftapningslinie. Samtidig disponerer Bodegas Ochoa over lokaler og kælderfaciliteter, som tillader en traditionel modning af vinene i ca. 2.000 stk. 225 l.'s amerikanske og franske egetræsfade. Små detaljer betyder meget for den færdige vin som for eksempel en separat gæring af alle druetyper, en tilpasning af druesammensætningen efter årgang og en systematisk gennemførelse af den malolaktiske gæring.

Vinen

Kældermesteren sprudler med nye ideer uden at gå på kompromis med kvaliteten. Når hun taler om den nye”Calendas”-serie, er det med iver og begejstring. Rimeligt nok, for vinene er ganske enkelt frem ragende!

Navnet CALENDAS stammer fra den gamle romerske kalender, hvor marts var starten for månens årskalender. Marts hos Ochoa er samtidig tidspunktet, hvor vinstokkene vågner igen efter vinteren og på denne måde udgør starten for en ny vinårgang.

Calendas Rosado er lavet på 60% Garnacha, 30% Tempranillo og 10% Merlot. Efter en maceration på ca. 12 timer med skindet, bliver en del af mosten taget fra (en såkaldte ”saignée” eller åreladning) og derefter vinificeret som en hvidvin. Det korte ophold med skindet fra de røde druer har dog givet vinen en flot pink farve. Gæringen foregår køligt (18 grader) på temperaturregulerede rustfrie ståltanke for at bevare aroma og frugtkarakter. Vinen gennemgår en naturlig bundfældning og modnes i et par måneder på de samme tanke.

Vinen har en sart roséfarve. I næsen finder man nuancer af kirsebær og jordbær, og i smagen oplever man en utrolig ren og delikat rosévin. Eftersmagen er ligeledes meget ren og charmerende. I det hele taget en meget vellavet og liflig vin, som egner sig godt til alle forretter, salater, kolde buffeter eller lyse kødretter. Prøv den også til fisk eller ganske enkelt som et lille glas på terrassen.
89,00 DKK
Planeta ROSÉ

Planeta ROSÉ

En meget aromatisk rosé med nuancer af hindbær, grape og en smule violer. Tør, let og meget frugtrig.

Området

Sicilien kan som mange andre vinområder omkring Middelhavet datere sin vindyrkning til en tid, hvor fønikerne koloniserede denne egn. Man har beviser både på skrift og malerier, der vidner om, at vindyrkningen allerede 700 år f. kr. var en vigtig afgrøde for øboerne.
På Sicilien, som for 80% vedkommende er dækket med skråninger eller bjerge, er det først og fremmest tæt ved kysterne, man finder landbrugsjord. Det varme, tørre klima gør, at vindyrkningen kæmper med oliven og korn om den begrænsede plads. Vindyrkningen klarer sig dog strålende i konkurrencen, menden mest kendte vin fra Sicilien er nok stadig hedvinen Marsala. Når man i de sidste 10-15 år i Italien har talt om en sand "revolution" indenfor vinproduktion, skyldes det ikke mindst Sicilien.
Fra middelalderagtige forhold er mange producenter gået over til moderne teknikker, og især den unge generation af vinmagere har tilføjet vinproduktionen i området en helt ny dimension.

Producenten

Uprætentiøst og med en næsten cool selvfølgelighed producerer den unge Planeta generation vine. Vine, der efter ti års stjernekurs på den internationale vinscene, sælges kloden rundt.
Fra deres fire topmoderne vingårde på Sicilien stræber Alessio, Santi og Francesca efter den ypperste kvalitet og typicitet i vinene – det vil sige vine, der afspejler Siciliens “terroir” – og hermed øens rå og skønne natur. Familiens tradition for vindyrkning er over 300 år gammel, og de tre unge har med kontinuerlig eksperimentering og innovation tilføjet vinproduktionen på Sicilien en helt ny dimension. De første 50 hektarer er i dag blevet til 350 hektarer vinmarker, og den første Chardonnay fra 1994 har fået følgeskab af Merlot, Syrah, Cabernet Sauvignon, tillige med vine på lokale druer som Nero d’Avola, Frappato, og Grecanico. Fra familiens olivenlund, som ligger helt ud til Middelhavet, producerer Planeta desuden en lækker olivenolie. Ligesom vinene må den sælges via allokeringer, for der er simpelthen ikke vin og olivenolie nok.
Planeten Planeta er nemlig svær at forlade igen, når man først er landet på den!

Vinen

Planetas Rosé blev lavet første gang i årgang 2007. Efter flere forsøg med forskellige druer for at opnå det bedste resultat for en rosévin, faldt valget på druen Syrah dyrket på vingården Dispensa i Menfi-området, hvor man generelt opnår vine med stor aroma og frugtkarakter.
Umiddelbart efter plukningen bliver druerne mast og får lov til at ligge i 4-5 timer med deres skind for at få en sart, pink farve. Derefter bliver druerne skånsomt presset, og mosten for lov til at bundfælde natten over under kølige forhold. Dagen efter tilsætter man en ren gærkultur, og vinen gennemgår en alkoholisk gæring på temperaturregulerede (15 grader) rustfrie ståltanke i ca. 12 dage.
Vinen aftappes i begyndelsen af februar efter høsten efter en let filtrering. Planetas Rosé Syrah har en lys, pink, roséfarve. I duften er den meget aromatisk og frisk med nuancer af hindbær, grape og en smule violer. Smagen er tør, let og meget frugtrig med toner af røde bær. Det er en vin, som vil egne sig fint som aperitif, sammen med salater, forretter – f.eks. med skaldyr – men også til fisk i hvide saucer, kylling eller pasta- og risottoretter.
99,00 DKK