Montes PINOT NOIR LIMITED SELECTION

Montes PINOT NOIR LIMITED SELECTION

Varenr: 05943611435

Normalpris
  125,00 DKK
Spar
  26,00 DKK
Din pris
1stk. á ( 125,00)99,00 DKK (inkl. moms)





En kulinarisk vin, med god fylde. Afslutter med nuancer af violer, kirsebær og jordbær.

Producenten

I 1987 besluttede Aurelio Montes og Douglas Murray, der begge allerede havde opbygget lange karrierer inden for vinverdenen, sig for at stifte et vinfirma med den ambition at lave vine i en kvalitet, der ville være et kvantespring fremad i forhold til den tids vine fra Chile. Montes var de første til at anlægge vinmarker på skråninger som i Europa i Apalta regionen, og man var de første til at plante Syrah druen i Colchagua - eksempler som mange andre sidenhen har fulgt.

Winemaker Aurelio Montes har altid ment, at 80% af en god vin kommer fra vinmarkerne, og kun 20% opnås i kælderen. Man arbejder derfor systematisk og struktureret i alle skridt fra vinmark via kælder til den færdige vin.
”Fra start har vores filosofi været at fremstille vine af højeste kvalitet, men det skal være under hensynstagen til miljøet og vores folk. Vi ønsker at udvikle en bæredygtig kultur i alle faser af produktionen.”, siger man hos Montes.
Montes opnåede deres første ”National Wine Industry Sustainability Code” certificering i 2011.

Distriktet

Aconcagua Valley har fået sit navn efter det imponerende Aconcagua bjerg, der med sine 6.956 meter er det højeste i bjerg på de amerikanske kontinenter. Dets snedækkede top er ikke blot ualmindeligt smukt, det giver også livsvigtig vand til området. I det indre af dalen plantes der hovedsageligt røde druer, mens de kystnære, køligere områder primært beplantes med hvidvinsdruer og Pinot Noir. Potentialet her er enormt.

Vinen

Hovedparten af druerne til Limited Selection Pinot Noir hentes i Casablanca Valley (25 km. fra kysten) og resten i Layda (9 km. fra kysten) og Zapallar (7 km. fra kysten), alle tre i Aconcagua vinregion. Afkølingen fra Stillehavet, med den kolde Humboldt strøm, giver ganske særlige vækstbetingelser og giver Pinot Noir vine i ”cool climate” stil, med masser af aroma, bid og finesse.

Udbyttet på de tre vinmarker er meget lavt og druerne til denne vin selekteres allerede under plukningen, som foregår tidligt på formiddagen. Efter en kølig macerering i 5-7 dage for at sikre en god farve-, aroma- og smagsekstrakt, hæves temperaturen og gæringen går derefter i gang. Vinen gennemgår en malolaktisk gæring og derefter en modning i 6-7 måneder på ståltanke og franske træfade.

Pinot Noir Limited Selection er en smule mørkere end de fleste Pinot Noir, med en flot, dyb, rubinrød farve. Ellers har den druens typisk harmoni mellem frugt og kompleksitet. Både i duft og smag finder man en kølighed og aromatisk stil, som gør vinen meget appetitgivende og anvendelig, ren kulinarisk. I eftersmagen slutter den med god fylde, delikate krydderier og nuancer af violer, kirsebær og jordbær.
Vinen er velegnet til and (gerne med en sauce lavet på appelsin eller røde bær), fjerkræ, kalv, men også til andre kødarter serveret med svampe, tyttebær eller andre ikke for tunge saucer.
Læs mere

Chile
Rødvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75,0cl
14
Aconcagua Valley
100% Pinot Noir
er velegnet til and (gerne med en sauce lavet på appelsin eller røde bær), fjerkræ, kalv, men også til andre kødarter serveret med svampe, tyttebær eller andre ikke for tunge saucer.
100