Montes Alpha SYRAH

Montes Alpha SYRAH

Varenr: 05942611435

Normalpris
  149,00 DKK
Spar
  0,00 DKK
Din pris
1stk. á 149,00 DKK (inkl. moms)

6stk. á 135,00 DKK (inkl. moms)

12stk. á 119,00 DKK (inkl. moms)





Modne frugter og mørke bær, sort peber, lidt mokka og et subtilt fadpræg. Flot og lang finish.

Distriktet

Colchagua Valley er sammen med Maipo Valley blandt de mest kendte vinområder i Chile. Mange mener, at det er Colchagua, der lægger jord til Chiles bedste vine. Området ligger ca. 180 km. syd for hovedstaden Santiago og blev i 2005 kåret til Worlds Best Wine Region af Wine Enthusiast. Vinmarkerne er primært placeret ved foden af Andesbjergene, og selvom man er relativt tæt på Ækvator (34. breddegrad er tættere end noget europæisk vinområde), køler Stillehavet og den kølige Humboldt strøm området ned, og gør det perfekt til vindyrkning.

Producenten

I 1987 besluttede Aurelio Montes og Douglas Murray, der begge allerede havde opbygget lange karrierer inden for vinverdenen, sig for at stifte et vinfirma med den ambition at lave vine i en kvalitet, der ville være et kvantespring fremad i forhold til den tids vine fra Chile. Montes var de første til at anlægge vinmarker på skråninger som i Europa i Apalta regionen, og man var de første til at plante Syrah druen i Colchagua - eksempler som mange andre sidenhen har fulgt.

Winemaker Aurelio Montes har altid ment, at 80% af en god vin kommer fra vinmarkerne, og kun 20% opnås i kælderen. Man arbejder derfor systematisk og struktureret i alle skridt fra vinmark via kælder til den færdige vin.
”Fra start har vores filosofi været at fremstille vine af højeste kvalitet, men det skal være under hensynstagen til miljøet og vores folk. Vi ønsker at udvikle en bæredygtig kultur i alle faser af produktionen.”, siger man hos Montes.
Montes opnåede deres første ”National Wine Industry Sustainability Code” certificering i 2011.

Vinen

Alpha Syrah er lavet på Syrah, Cabernet Sauvignon og som i de store vine i Nordrhône også en smule Viognier. Druerne kommer fra Montes’ ejendomme i Apalta og Marchigüe. Begge ejendomme er dyrket efter ”Dry farming”. Grundlæggeren Aurelio Montes var den første i verden til at indføre ”Dry Farming”. Henover en treårig periode pressede han sine vinstokke til at optage mindre og mindre vand. Metoden blev iværksat fra årgang 2012 i alle Alpha vinene. Resultatet er enestående:
- Vandbesparelser svarende til 20.000 personers årlige vandforbrug.
- Fenolindholdet, der giver druerne farve og garvesyre, er steget med 20% - derved mørkere vine.
- Drueklasernes gennemsnitsstørrelse er blevet halveret – mere smag til de resterende druer.
- Høstudbyttet er halveret, hvilket giver markant større smag, intensitet og koncentration.

Vinen har en dyb, rubinrød farve med lilla kant. I næsen fornemmer man en dominans af blå og sorte bær som blåbær og solbær. I smagen finder man moden frugt og mørke bær, sort peber, lidt mokka og et subtilt fadpræg. Det er en blød, elegant og harmonisk vin, hvor tanninerne holder det hele i balance og sørger for en flot og lang finish.

Server den til fx rødt kød, kraftigere vildtretter, braiserede retter - brug den på samme måde som du ville bruge en god Nordrhône vin – den kan sagtens bære det. Kan nydes i sin ungdom, men kan også ligge i minimum 10 år efter høståret. Serveringstemperatur: 17-19 grader.
Læs mere

Chile
Rødvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
0,75
14,5
Colchagua Valley
17-19 grader
Syrah, med små mængder af Cabernet Sauvignon & Viognier
Server den til fx rødt kød, kraftigere vildtretter, braiserede retter - brug den på samme måde som du ville bruge en god Nordrhône vin – den kan sagtens bære det. Kan nydes i sin ungdom, men kan også ligge i minimum 10 år efter høståret
100