Cookie Politik

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen benytter på vores generelle afsnit om cookie politik.

Jean-Claude Boisset HAUTES COTES DE NUITS Rouge (ØKO)

Jean-Claude Boisset HAUTES COTES DE NUITS Rouge (ØKO)

Varenr: 03951411435

Din pris
1stk. á 289,00 DKK (inkl. moms)





Let i starten, men vinen udvikler en god balance mellem de frugtrige toner af blommer, tyttebær og peber. Det er en meget behagelig og harmonisk vin.

Producenten

Jean-Claude Boisset grundlagde sit vinhus i Gevrey-Chambertin i begyndelse af 1960’erne. Senere flytter Jean-Claude Boisset sit firma til Nuits-St.-Georges, hvor det bliver indrettet i et tidligere nonnekloster. Her, midt i smukke og fredfyldte omgivelser, har man bevaret vinhusets oprindelige dyder: Stil, finesse og elegance, som Jean-Claude Boissets vine i dag er kendt for.

I 2002 blev en af Bourgognes mest anerkendte, unge vinmagere ansat hos Jean-Claude Boisset: Grégory Patriat. Han havde indtil da arbejdet for Hospices de Beaune, Domaine Germain i Chorey-lès-Beaune og hos Lalou-Bize-Leroy i Vosne-Romanée (Domaine Leroy) og anses i dag som en af de absolut bedste vinmagere i Bourgogne. Hans opgave var ikke kun at få firmaet på rette køl igen, efter en periode med svingende kvaliteter i 80’erne og 90’erne, men samtidigt at højne kvalitetsniveauet så meget, at man kunne indtage en plads iblandt de ypperste producenter i Bourgogne. Hans filosofi hviler på, at vinen laves lige så meget på vinmarkerne som i kælderen, og han fordeler derfor sin tid mellem marker og kælder.

Gregory Patriat bruger udelukkende druernes naturlige gærceller og laver sin vin uden tilsætning af enzymer eller tannin, som det ellers er sædvane i dag hos de fleste i Bourgogne. Vinene aftappes alle i kælderen – uden, eller med en ganske let filtrering.

Distriktet

Côte-d´Or området syd for Dijon i det østlige Frankrig er opdelt i to sektorer – Côtes de Nuits i nord og Côtes de Beaune i syd. I baglandet parallelt med Côtes de Nuits dyrkes der også vin på smukke høje østvendte skråninger. Markerne er beliggende fra 300 til ca. 500 meters højde. De kan ikke nyde godt af helt samme fordelagtige udnyttelse af sollyset i løbet af dagen som skråningerne i Côtes de Nuits-dalen. Men vinene, der produceres her, har mange af de samme kvaliteter, og oftest kan de erhverves til fornuftige priser.

Markerne på toppen af Côte-d´Or er døbt Hautes-Côtes de Nuits i nord og Hautes-Côtes de Beaune i syd. Selvom distriktet ellers ligger i den del af Côte-d’Or, hvor man næsten udelukkende producerer rødvine, er Hautes-Côtes de Nuits kendt for sine fremragende hvidvine lavet både på Chardonnay (kun 120 ha. i alt) og på Aligoté.

Vinen

Druerne til denne Hautes-Côtes de Nuits kommer fra en enkelt parcel, som er økologiskdyrket (kontrolleret af ECOCERT) og ligger i en højde af ca. 300 m. Jordbunden er klassisk for området, med en blanding af mergel, kalk og smuldrende klipper. Klaserne høstes i små ventilerede kasser af 20 kg. og bliver sorteret både ved plukningen og på sorteringsbordet ved ankomsten til kælderen. Druerne bliver 100% afstilket men ikke mast, således at de er hele, når de starter macereringen og gæringen (med druernes egen gærkultur) i åbne gæringskar, med hyppige omrøringer. Vinen modnes i 12 måneder på franske træfade (228 l.) med 20% nye træfade. Den bliver aftappet uden forudgående klaring og med en let filtrering.

Selv en ”beskeden” vin som Hautes-Côtes de Nuits får klasse, når den produceres af en producent som Jean-Claude Boisset. I duften fornemmer man en god frugtsødme og en umiddelbar karakter af modne hindbær og hvidt peber. I smagen er vinen lige til at nyde. Stilmæssigt er den let i starten, men vinen udvikler hurtigt en god balance mellem de frugtrige toner og mere kødfulde nuancer med toner af blommer, tyttebær og peber. Det er en meget behagelig, sprød og harmonisk vin.

Server den til fjerkræ i vinsauce (coq au vin), gryderetter (Boeuf Bourguignon), gris eller lam. Den bør ikke serveres for varm (ca. 16°C).


Anmeldelser

Jancis Robinson - 16,5/20 - årgang 2014
Læs mere

Frankrig
Rødvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
12
Hautes Cotes de Nuits
Den bør ikke serveres for varm (ca. 16°C).
100% Pinot Noir
Server den til fjerkræ i vinsauce (coq au vin), gryderetter (Boeuf Bourguignon), gris eller lam.
100