Cookie Politik

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen benytter på vores generelle afsnit om cookie politik.

Feudi di San Marzano NEGROAMARO F

Feudi di San Marzano NEGROAMARO F

Varenr: 06106611435

Din pris
1stk. á 195,00 DKK (inkl. moms)





I smagen finder man lidt af de same toner, men vinen virker samtidig mørkere, med karakter af lakrids og peber – lidt ”Amaroneagtig”.

Producenten

Cantine San Marzano som producerer Vini del Sole er en af de vigtigste kooperativer (grundlagt i 1962) i området, med ikke mindre end 1200 vinbønder tilknyttet. Selve vineriet ligger nær Taranto og er udstyret med det mest moderne udstyr, man i dag laver vin med.
At lave vin på druer fra ca. 500 parceller kræver plads, når man samtidigt skal prøve at beholde karakteren fra de bedste parceller. Jordbunden i området består hovedsageligt af "terra rossa", et rødt sand-, sten og kalkholdig jord med spor af jern, som giver jorden dens røde farve. Denne type jord er perfekt til druerne Primitivo og Negroamaro.

Distriktet

Vinens historie i denne sydlige italienske provins fortaber sig i oldtiden. I alle perioder har der været beretninger om de besværlige forhold, området bød for vindyrkningen. Ser man på landskabet, så foranlediges man til at tro, at man er på det varmeste og mest golde sted på Moder Jord. Jorden er rødlig og stenholdig på overfladen, og kaktusser blander sig i landskabet med buske og små forkrøblede træer. Ørkenagtig nattekulde og pludselige storme, hvor den varme luft møder adriatisk kulde, forstærker det indtryk.

Hemmeligheden bag den usædvanlige kvalitet, nogle vinejendomme opnår, ligger dels i undergrunden, som i dybere lag består af kalk, der sikrer god vandreserve i dybden. Vinstokke kan skyde rødder helt ned til 40 meter for at hente vand, og selv i meget tætte kalkformationer udnytter de alle sprækker til at hente deres næring. Samtidig er de kølige vinde fra Adriaterhavet og de kølige nætter med til at forlænge modningsfasen for druerne, noget som fremmer frugtkarakter og aroma i vinene. Derfor er de bedste vine fra Puglia ikke bare kraftige og alkoholrige men også sprøde, delikate og meget aromatiske.

Vinen

Vinen er lavet på Negroamaro, som kommer fra 3 udvalgte parceller i området Monte La Conca, mellem San Marzano og Francavilla Fontana. Parcellerne er beplantet med 4.500 vinstokke pr. ha., en tæt beplantning som gør, at hver vinstok kun producerer få klaser, men til gengæld meget koncentrerede druer. Jordbunden består af rød jord (terra rossa), en blanding af kalksten, sand, muld og spredte klipper, samt jernoxid, som giver jorden sin karakteristisk røde farve. Selv om distriktet er plaget af tørke og ekstrem varme i dagstimerne, er nætterne næsten kølige. Denne temperaturforskel giver druerne en længere modning og derfor mere aromatiske og delikate vine.

Efter en total afstikning bliver druerne gæret separat efter parcel på rustfrie ståltanke. Efter presning gennemgår vinene en malolaktisk gæring og efter sammenstikning af de forskellige cuvéer, bliver vinen modnet 12 måneder på træfade af fransk og kaukasisk eg.

I farven er ”F” ekstrem mørk, næsten sort, dog med lilla skær på kanten af glasset. I duften er vinen krydret og en smule ”jammy”, med nuancer af syltede kirsebær, kirsebærsten og lidt vanilje. I smagen finder man lidt af de same toner, men vinen virker samtidig mørkere, med karakter af lakrids og peber – lidt ”Amaroneagtig”. Den slutter med en lang eftersmag, et bid og en god harmoni mellem frugtsødmen, strukturen, alkohol og tørhed.

Server den til kraftige kødretter med vildt, okse eller lam, men også til oste af pecorino-typen.
Læs mere

Italien
Rødvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
15
Puglia
100% Negroamaro
Server den til kraftige kødretter med vildt, okse eller lam, men også til oste af pecorino-typen.
100