Cookie Politik

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen benytter på vores generelle afsnit om cookie politik.

Gambero Rosso --- 1 glas
Ekstra Bladet --- 5
Gianni Tessari Due

Gianni Tessari Due

Varenr: 06039011435

Normalpris
  149,00 DKK
Spar
  0,00 DKK
Din pris
1stk. á 149,00 DKK (inkl. moms)





De kølige nætter giver en lang modning, noget som giver vinene god friskhed og aroma.

Producenten

Gianni Tessari blev født i 1963 i Brognoligo i Veneto. Hans familie producerede dengang Soave på deres 5 hektarer vinmarker. Efter endt ønologistudie arbejdede han i nogle år sammen med faderen, inden han sammen med sin bror overtog ansvaret for produktionen. I 1980’erne var Soave-vinene populære i hele verden, og de to brødre forstod hurtigt, at vejen til succes gik mere gennem kvalitet end kvantitet. Efterhånden kom der også rødvine som Valpolicella, Ripasso og Amarone i sortimentet. Brødrene har 14 gange fået de eftertragtede ”Tre Bicchieri” i Gambero Rosso for deres fremragende vine!

I 2013 tog Gianni Tessari imod nye udfordringer: Sammen med hustruen Anna Maria og deres to døtre, Valeria og Alice, forlod Gianni de trygge rammer i familiens vingård og indledte et samarbejde med Marcato Vini (grundlagt i 1904) i Roncà. Gianni Tessari har i dag ansvaret for hele produktionen (i alt 55 ha.), der fordeler sig på Marcato-serien (mousserende vine) og Gianni Tessari-serien, som samler klassiske hvid- og rødvine fra vinmarker i Lessini, Berici og Soave distrikterne.

Gianni Tessari er kendt for at lave vine med stor respekt for den terroir og det distrikt, de kommer fra. Hans kærlighed til Veneto skinner klart igennem, og det var derfor ikke tilfældigt, at Gianni valgte kirken i sin fødelandsby Brognoligo som logo på etiketterne i Gianni Tessari-serien. San Stefano kirken har siden det 13. årh. været vidne til områdets spændende historie, og er i dag et vigtigt vartegn for byen.

Distriktet

Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i vinene blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Det er ofte netop de såkaldte Ripasso, Amarone eller Recioto vine, man tænker på, når man taler om vinene i Veneto, men området er først og fremmest leverandør af populære, umiddelbare og frugtrige vine som de hvide Soave eller Bianco di Custoza og de røde Bardolino og Valpolicella-vine.

Området ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det giver store forskelle i dyrkningsforhold, både klima- og jordbundsmæssigt og betyder derfor store stilvariationer. Også mere "beskedne" DOC eller IGT Veneto-vine kan være spændende - alt efter producenten! Der eksperimenteres både med områdets oprindelige druer og med mere "moderne" krydsninger, og man kan derfor blive overrasket med ganske spændende vine, både hvide-, rosé- og rødvine samt mousserende.

Vinen
Vinen ”Due” er sammensat af lige del Merlot og Cabernet Franc, som hentes nær Sarego, øst for Verona. Her finder man bløde skråninger, syd for Vicenza, hvor vinmarkerne ligger mellem 150 og 450 m.o.h. De kølige nætter giver en lang modning, noget som giver vinene god friskhed og aroma.

Druerne er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser, som forhindrer masning af klaserne og dermed oxydering. Det er den efterfølgende dobbeltgæring, som i virkeligheden givet vinen sit navn ”Due” (to eller dobbelt på dansk). Efter en gæring i ca. 10 dage på ståltanke bliver vinen lagt på masken efter presning af husets topvin Pian Alto (Colli Berici DOC), som stadig indeholder en del sukker. En ny gæring bliver sat i gang og varer i 12-13 dage, med daglige omrøringer. Man kan sammenligne processen med Ripasso-teknikken, som er klassisk for Veneto. Til sidst er vinen modnet i 2 år på store træfade (500 l.).

En luksusbehandling, som giver en kompleks og kødfuld vin med masser af frugtrige og eksotiske nuancer. Blødheden og frugten fra Merlot harmonerer meget flot med Cabernet Francs tørhed og mere aggressive karakter. Ripassos dobbeltgæringen og den lange modning giver krydrede toner, dybde og klasse. En meget flot oplevelse!

Server den til kødretter med krydrede saucer, okse, lam eller vildt serveret med svampe og skovbær.
Læs mere

Italien
Rødvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
12,5
Veneto
50% Cabernet Franc 50% Merlot
Server den til kødretter med krydrede saucer, okse, lam eller vildt serveret med svampe og skovbær.
100