Cookie Politik

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen benytter på vores generelle afsnit om cookie politik.

Dominio De Cair CAIR CRIANZA

Dominio De Cair CAIR CRIANZA

Varenr: 06305211235

Din pris
1stk. á 299,00 DKK (inkl. moms)





Meget harmonisk, toner af mørke chokolade og lakrids. Den er meget charmerende, strukturerede og nærmest delikate stil, som gerne vil frem.


Producenten

Det er familien Cañas, en af de mest succesfulde vinproducenter i Rioja Alavesa, som har kastet sig ud i dette spændende vineventyr i området Ribera del Duero: Dominio de Cair. Det er sønnen i familien Juan Luis Cañas som har haft ansvaret for etablering af den ny vingård, hvor han har kastet hele hans teams entusiasme og erfaring i den. Projektet er blevet til i samarbejde med sin gode ven og partner Juan Jose Irebecampos, som delte hans drømme om at forsøge at lave Ribera del Dueros absolutte bedste vine!

Efter i flere år at have ledt efter de bedste vinmarker i Ribera del Duero, fandt Juan Luis Cañas 12 ha. vinmarker til salg i La Aguilera (Burgos), med op til 100 år gamle vinstokke. Udover egne vinmarker, sikrede Cañas sig forsyning af druer fra 58 ha. i nabolaget. I dag er det blevet til i alt 85 ha. som dyrkes efter de samme skånsomme metoder familien Cañas bruger på deres marker i Rioja. En ny vingård er blevet bygget midt i vinmarkerne i La Aguilera, med vinificeringslokaler som er udstyret med de mest moderne faciliteter til produktion af store vine.

Distriktet

Ribera del Duero ligger i højlandet i det nordlige Spanien syd for byen Burgos og øst for universitetsbyen Valladolid. At Ribera del Duero har ligget i dvale frem til vore dage skyldes bl.a. urbaniseringen, der fandt sted ikke mindst i 1960’erne, hvor befolkningen i stor stil forlod de traditionelle landbrugserhverv og i stedet søgte mod byerne.

Det er floden Duero (som i Portugal hedder Douro), der løber igennem området, som har givet distriktet dens navn. Midt i et område med ekstreme klimatiske omgivelser giver floden en tiltrængt frodighed. Klimaet er med til at give vinbonden et meget lille udbytte, da vinstokkene helt naturligt begrænser frugtsætningen under disse forhold. Til gengæld får man druer med en enorm intensitet og farve. En anden faktor er den meget stenrige jordbund blandet med bl.a. aflejringer fra floden, som giver særligt privilegerede forhold til vindyrkning.

Vinen

CAIR er Dominio de Cairs visitkort og laves på 100% Tempranillo høstet fra 40-50 år gamle vinstokke i La Aguilera, Quintana del Pidio, Gumiel de Mercado og Moradillo de Roa i en højde af 800-900 m. o.h. med en undergrund af kalk, ler, sand og småsten. Høsten foregår manuelt (ca. 25 hl./ha.) og druerne transporteres til kælderen i små kasser for at undgå masning og oxydering. Ved ankomsten bliver klaserne og druerne sorteret på et sorteringsbånd.

Efter en total afstilkning bliver druerne skånsomt mast og gæret på små ståltanke. Efter presning flyttes vinen til nye træfade (50% franske og 50% amerikanske), hvor den gennemgår en malolaktisk gæring og senere en modning i 18-24 måneder. Efter aftapningen bliver vinen yderligere modnet i 12 måneder i kælderen på Dominio de Cair.

CAIR har en flot, mørk, dyb rubinrød farve. I duften er den meget klassisk for Ribera del Duero, med toner af mørke bær, bitter chokolade og krydderier og samtidig lidt vanilje fra træfadene. Smagen er meget harmonisk, med en god balance mellem de mørke chokolade og lakrids toner, og den meget charmerende, strukturerede og nærmest delikate stil, som gerne vil frem. Det er en ekstremt vellavet vin, som giver meget fra sig allerede i sin ungdom. Eftersmagen er meget lang og frugtrig og viser samtidig tanniner, der lover en god udvikling for de næste mange år.

En vin til den bedre gastronomi, gerne med lam, and eller vildt.
Læs mere

Spanien
Rødvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
15
Ribera del Duero
100% Tempranillo
En vin til den bedre gastronomi, gerne med lam, and eller vildt.
100