Gambero Rosso --- 2 Glas
Ekstrabladet --- 5
VinAvisen --- 5
Cecilia Beretta SUPERIORE RIPASSO - 2015

Cecilia Beretta SUPERIORE RIPASSO - 2015

Varenr: 06060111535

Normalpris
  169,00 DKK
Spar
  0,00 DKK
Din pris
1stk. á 169,00 DKK (inkl. moms)

6stk. á 129,00 DKK (inkl. moms)





En god velour med meget spændende krydrede toner og skovbundskarakter. Eftersmagen er lang, frugtrig med mange detaljer.

Området

Blandt de områder i verden, som producerer vin, hører Veneto ikke til dem, hvor vinproduktion bare er lige ud ad landevejen. Mindst tre druer – i virkeligheden ofte flere – bliver forenet i et perfekt ægteskab i gæringen, som for nogle af vinene først foretages i foråret efter høsten. Bordeaux har sine Sauternes, Tokaji sine Aszu-vine og Veneto sine Amarone eller Recioto vine.

Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i deres vine blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Valpolicella-vine laves på de samme druesorter, som man anvender til Amarone eller Recioto, men samtidigt også på druer, som er vinificeret umiddelbart efter høsten – ligesom de fleste rødvine i verden. De bedste Valpolicella-vine kommer fra det mere afgrænsede område, Classico, i midten af distriktet.

Producenten

Vinhuset Cecilia Beretta har fået sit navn fra den pragtfulde Villa Beretta, bygget i det 17. århundrede af Grev Giuseppe Beretta i Mizzole, i den østlige del af Valpolicella. Ejendommen blev købt af familien Pasqua i slutningen af 1940’erne, men dets fulde potentiale til vinbrug blev først for alvor udnyttet fra 1980’erne, hvor vinmarkerne blev genplantet og et vinificerings- og vinforsøgscenter blev indrettet.

I dag producerer man vine på 89 ha. vinmarker, hvor de 54 ha. ejes af Pasqua familien og de resterende 35 ha. ejes af selvstændige vinbønder, som har en langtids drueleveringskontrakt med Cecilia Beretta. I Valpolicella og Valpolicella Classico distriktet er vinmarkerne fordelt mellem 8 ha. i Castello di Montorio (familieejet), 30,5 ha. i Mizzole (ligeledes familieejet) og 26,40 ha. i Terre di Cariano (ejet af selvstændige vinbønder, men dyrket af Cecilia Beretta). I Verona distriket ejer familien 15,50 ha. i Mattaranetta, og man dyrker også 8,40 ha. i Soave Classico.

Cecilia Beretta betragtes som familien Pasquas kronjuvel. Vinproduktionen hos Cecilia Beretta er totalt adskilt fra Pasqua. Vi har foreløbigt udvalgt 3 vine fra Cecilia Berettas sortiment, som alle er værdige repræsentanter for det ypperste i Veneto.

Vinen

Valpolicella Superiore Ripasso er lavet på 65% Corvina, 20% Rondinella, 10% Negrara og 5% Corvinone dyrket nordøst for Verona, på en ler- og kalkholdig jordbund.

Druerne er 100% afstilket, og efter en skånsom masning bliver de efter en kold macerering sat til gæring på rustfrie ståltanke (temp. 24-25 grader) i 15 dage. Vinen bliver opbevaret på tank til februar, hvor den blandes med druemasken efter presning af Amarone og gennemgår en ny gæring. Denne ”Ripasso” proces tilfører vinen mere struktur og aroma. Derefter bliver vinen modnet på træfade af forskellige størrelse i 12 måneder. Efter aftapning bliver vinen yderligere gemt i kælderen i 8-12 måneder.

Vinen har en flot, mørk, rubinrød farve og komplekse og sødmefulde aromaer af modne kirsebær og blommer. I smagen har vinen en god velour med meget spændende krydrede toner og skovbundskarakter. Eftersmagen er lang, frugtrig og med mange detaljer. Prøv at servere den til lam, fjerkræ og kalv samt naturligvis til ost.

Server den ved ca. 17 - 18 grader
Læs mere

Italien
Rødvin
2015
0,75
Veneto
17 - 18 grader
65% Corvina, 20% Rondinella, 10% Negrara og 5% Corvinone
lam, fjerkræ og kalv samt naturligvis til ost
100