Birichino Zinfandel St Georges Old Vines

Birichino Zinfandel St Georges Old Vines

Varenr: 05532811435

Din pris
1stk. á 299,00 DKK (inkl. moms)





Aromaer af mørke bær og frugter som kirsebær, brombær og blommer samt mørke krydderier.

Producenten
Vinfirmaet Birichino blev grundlagt i 2008 af to partnere og vinentusiaster, Alex Krause og John Locke. Ud over, at de begge havde arbejdet på Bonny Doon Vineyard i Californien og var blevet stærkt inspireret af stedets ejer, den berømte vinmager Randall Grahm, havde de også både arbejdet sammen og hver for sig flere steder i Europa, bl.a. i Alsace, Madiran, Minervois, Apulien og Piemonte. Mere end 20 års erfaring med at lave vin under mange forskellige forhold gav dem lyst til at prøve kræfter på deres egen vingård i Santa Cruz, syd for San Francisco, i det område, hvor deres mentor Randall Grahm også arbejder.

Målet var klart fra starten: At lave vine på druesorter, som man var fortrolige med, at gribe så lidt ind som muligt i processen under vinificeringen for at lave vine, som skal være en fornøjelse at drikke her og nu! Druerne – kilden til det hele – skulle til gengæld være perfekt modne og af høj kvalitet, og hos Birichino kommer de fra ikke mindre end 10 forskellige familieejede vinmarker i bl.a. Central Coast, Monterey og Santa Cruz, nogle beplantet i slutningen af det 19. årh. eller i begyndelsen af det 20. årh.

Distriktet
Central Coast strækker sig langs ca. 500 km. kyst fra San Francisco mod nord til Santa Barbara mod syd, i den vestlige del af Californien. Her finder man vinområder som Livermore Valley, Santa Cruz County, Monterey, San Benito, Paso Robles, San Luis Obispo og Santa Barbara. Fælles for dem er Stillehavets kølige indflydelse, som modererer solens hede og giver store temperatursforskelle mellem nat og dag, og dermed mere delikate vine. Oprindeligt grundlagt af franciskaner munke. Vinmarkerne samler i dag nogle af de ældste vinstokke i Californien.

Vinen
Zinfandel og Mourvèdre vinstokkene til denne vin blev oprindeligt plantet i 1922 (upodede) og er blevet passet af familien Besson fra far til søn i nu ca. 90 år. Vinmarken ”Besson” ligger på en skråning i den sydlige del af Santa Cruz Mountains, hvor der er store forskelle mellem dag- og nattemperaturer. Det giver længere modning men til gengæld mere aromatiske og harmoniske vine. Vinstokkene ligger dog 50 m. for lavt til, at den kan bære AVA Santa Cruz Mountains og må derfor nøjes med den mere beskedne betegnelse, AVA Central Coast.

Med årgang 2014 har man introduceret Mourvèdre (17%) af samme oprindelse i blandingen, i en årgang, hvor man i øvrigt pga. skimmel og svamp på druerne, var nødt til at efterlade næsten halvdelen af klaserne tilbage under høsten. De druer, man tog ind, var til gengæld utroligt koncentrerede og gav fremragende vine. Efter en total afstikning af druerne foregik gæringen på ståltanke. Vinen blev til sidst modnet på neutrale fade i en relativ kort periode på 9 måneder. Vinen er aftappet uden filtrering.

Zinfandel Saint Georges har en intens, blank, rubinrød farve. Både i duften og i smagen finder man aromaer af mørke bær og frugter som kirsebær, brombær og blommer samt mørke krydderier. Vinen slutter sprødt og med en fin harmoni mellem styrke, alkohol og finesse. Man fornemmer fint Mourvèdres koncentrerede frugtsødme.

Server den til and, kalv, svinekød eller lam samt til pasta- og risottoretter.
Læs mere

USA
Rødvin
href="mailto:info@kassenmedvin.dk?subject=årgang&body=[sub]" onclick="this.href = this.href.replace('[sub]',window.location)">Klik her
75 cl
14
Central Coast
17% Mourvedre 83% Zinfandel
And, Grill, Gris, Kylling, Lam
100