Angelo Gaja SPERSS

Angelo Gaja SPERSS

Varenr: 06008311135

Din pris
1stk. á 2.249,00 DKK (inkl. moms)





Smagen er dyb, kraftfuld og "maskulin" med en flot finish, hvor man både finder krydrede nuancer, men samtidig næsten lidt grønlige ”vegetale” karakterer.

Producenten

Angelo GAJA regnes for én af verdens største personligheder indenfor vinbranchen. Han råder i dag over 97 ha. i Piemonte og 76 ha. i Toscana. Vinmarkerne er naturligvis ideelle, men helt afgørende er dog GAJA’s store personlighed og hans kompromisløse kamp for at producere det ypperligste, og han går gerne sine helt egne veje. Bl.a. tog han som helt ung (24 år) det drastiske skridt at reducere udbyttet fra 75/80 hl. pr. ha. til ca. 35 hl. pr. ha. Det havde ingen før ham haft mod til. Hvis han skal nå højere i sine kvaliteter, kommer Robert Parker og andre vinskribenter til at udbygge deres karaktersystemer, da han allerede i dag ligger helt i top!

GAJA’s vine er perler, hvoraf nogle er kostbare som få og andre i grunden ganske fornuftige i pris, især når man tager de flotte kvaliteter i betragtning. GAJA har aldrig været billig, men han byder på oplevelser, hvorom man må sige: "ingen over – og ingen ved siden af", og der er kvalitet og smagsoplevelser for hver eneste krone!

Distriktet

Få steder på jorden er smukkere end Piemonte på en solskinsdag ved efterårstide. De bølgende bakker med vinmarker der står i gyldne farver med de sneklædte Alper i baggrunden og blå himmel foroven. Det ligner ren magi. Det, der præger efteråret i Piemonte, er nu ellers tågedis, der opstår, når den kolde bjergluft fra Alperne mødes med den lune luft fra lavlandet.

Langhe DOP dækker over hele Cuneo provinsen i det nord-vestlige Italien og spænder dermed også over et bredt spektre af vine. Navnet Langhe anvendes således om vine fra både Barolo, Barbaresco, Alba, Roero, Dogliani med flere, såfremt de er produceret på andre druer end de tilladte inden for de respektive områder. Langhe Nebbiolo DOC blev introduceret i 1993 og omfatter skråningerne omkring Alba med områder som Barolo og Barbaresco. Loven kræver et minimum på 85% Nebbiolo, som således ofte suppleres med Barbera men også andre druer.

Vinen

Med købet af vinmarken Sperss (28 ha. i en højde af ca. 400 m.) i 1988 nær landsbyen Serralunga, gik en gammel drøm endelig i opfyldelse for GAJA. Han havde tidligere måttet købe Barolo-druer fra andre producenter, men nu fik han endelig fuld kontrol over hele produktionen. Man skal huske, at GAJA familien i virkeligheden havde produceret Barolo indtil 1961, hvor man besluttede at koncentrere arbejdet på de familieejede vinmarker i Barbaresco. De druer, man dengang købte for at producere Barolo, kom netop fra Marenca e Rivettes marker, som man i 1988 fik mulighed for at købe. Det kunne ikke andet end at bringe lidt "nostalgi" frem, et ord som i den lokale dialekt hedder "Sperss", og som Angelo GAJA derfor valgte!

Det kom derfor som en chok for de fleste, da GAJA fra og med årgang 1996 besluttede at etikettere ”Sperss” (og 4 andre af hans Barbaresco topvine) som Langhe Nebbiolo DOC og ikke som førhen som Barolo DOCG. Barbaresco – husets flagskib i mange år – var simpelthen ved at glide i baggrunden, og det var GAJA ked af. Nu skulle husets ”almindelige” Barbaresco være den eneste vin i det fornemme DOCG selskab og på denne måde igen blive nr. 1 hos GAJA.

Sperss fra GAJA har en intens, mørkerød, kirsebær farve. Klassisk for vinene fra Serralunga området kræver Sperss en god iltning, før den frigiver dens mørke, meget komplekse og forførende duft med nuancer af mørke bær og hvide trøfler. Til sidst udvikler den en utroligt delikat aroma. Smagen er dyb, kraftfuld og "maskulin" med en flot finish, hvor man både finder krydrede og ”jammy” nuancer men samtidig næsten lidt grønlige ”vegetale” karakterer.
Læs mere

Italien
Rødvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
14
Langhe
6% Barbera 94% Nebbiolo
Kalv, Lam, Okse, Råvildt
100