Portvin

Andresen 10 Years Old White Port

Andresen 10 Years Old White Port

Intens oplevelse af koriander, syltet abrikos, kanel, appelsinskal, valnød og honning. alt er på rette plads i denne vin.

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.

Med Álvaro van Zeller om bord som vinmager har man forfinet de hvide portvine med aldersindikation. Hvor man førhen alene klassificerede de hvide portvine efter deres sødmegrad, er der i dag en bred vifte af hvide kvalitetsportvine, der uden mindreværdskomplekser tager kampen op med de andre prestigiøse kategorier.

Andresen 10 Years Old White Port er blevet til med druer fra Cima Corgo og Douro Superior, og består af Códega, Malvasia Fina, Rabigato og Arinto. Men efter at have tilbragt 10 år på 600 liters fade har druernes oprindelige karakter over tid veget pladsen for ædle lagringsaromaer. Eftersom hvid portvin – modsat tawny – antager alder/oxidation straks efter vinifikationen, har man med en 10 års hvid portvin et produkt med et markant alderspræg, hvilket også fremgår af den dybgyldne farve.

Duft og smag er en intens oplevelse af korender, syltet abrikos, kanel, syltet appelsinskal, valnød og honning. Sødmen er bestemt til stede, men den er smukt afbalanceret via en lækker syre. Vinens lagring har gennem fordampning givet en koncentreret vin med stor længde – helt uden forstyrrende mislyde; alt er på rette plads i denne vin.

Lad være med at blande denne 10 års hvide portvin med tonic i troen på, ens portonic bliver endnu bedre end standardversionen - det gør den ikke!
Find i stedet hvidvinsglasset frem og nyd den, let afkølet, enten solo eller til crème caramel, crème brûlée, nøddetærte eller foie gras terrine.

Efter åbning holder vinen sig 2-4 uger – længst på køl.

Tappet på 50 cl. flasker og leveres i gaverør.
I flot gaverør
174,00 DKK
Andresen 20 Years Old Tawny Port Royal Choice

Andresen 20 Years Old Tawny Port Royal Choice

Stor koncentration med fed frugt - imponerende eftersmag, hvor nødder og karamel har en fremtrædende rolle.

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder og et skatkammer af en vinkælder med ældgamle tawny-portvine.
 
Husets 20 års Tawny er et sammenstik af gamle årgange med et aldersudtryk i blandingen svarende til 20 år. En oxidativ lagring på 600 liters egefade har forvandlet farve, frugtighed og tanniner til en afrundet, ravfarvet skønhed med puddersukrede nødde-aromaer og undertoner af citrusskal og røg.
 
I en så gammel vin er der betragtelig fordampning, hvilket giver vinen dens store koncentration med fed frugt, imponerende eftersmag og ikke mindst den ikke helt billige pris.
 
Kan nydes for sig selv eller med desserter, hvor nødder eller karamel spiller en fremtrædende rolle.
 
Vi anbefaler en serveringstemperatur på 13-18° alt efter årstid og temperament.
 
Husk også et godt hvidvinsglas, så duftoplevelsen optimeres.
319,00 DKK
Andresen 20 Years Old White Port

Andresen 20 Years Old White Port

Dyb og koncentreret smag, med nuancer af honning, appelsin, vanilje og abrikos - en eksplosiv vin.

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.
 
Når man ser vinens farve, kan man undres, om det virkeligt er en white port eller en tawny port, da den dybgyldne glød ikke indikerer, der er brugt grønne druer. Men den er god nok; den smukke farve opnås hovedsageligt gennem oxidation og årtiers fordampning.
 
Master blender, Álvaro van Zeller, har skabt en skøn 20 Year Old White Port med basis i gamle, hvide portvine, lagret på ældre 600 liters egefade. I disse har druernes oprindelige karakter over tid veget pladsen for ædle lagringsaromaer.
 
Duft og smag har dybe og meget koncentrerede nuancer af honning, appelsinblomst, vaniljesyltet abrikos, appelsinolie samt lidt fernis. Der er ingen påtrængende sødme - den fungerer som en perfekt integreret bestanddel i en meget intens helhed. En markant fordampning har koncentreret aromaerne, så man i dag kan nyde en eksplosiv vin, der imidlertid ikke er for meget af det gode. Det er nemlig her, kældermesterens og blenderens evner viser sig.
 
Nydes uden tilbehør eller til en crème brûlée, nøddetærte eller foie gras terrine.
 
Serveres ved 12-16° i gode hvidvinsglas.
 
Indeholder 50 cl.
 
92 points Robertparker.com
 
"The NV 20 Year Old White Port was bottled in 2016 with 103 grams per liter of residual sugar. It is a blend of 40% Códega, 25% Malvasia Fina, 20% Rabigato and 15% Arinto. Almost like a tawny in richness, this is lovely, balanced, surprisingly dry-ish and lingering on the finish. Understated, but showing complex flavors, it is pretty delicious as well as intriguing."
 
TWA#227, oktober 2016
Robertparker --- 92 point
279,00 DKK
Andresen 40 Years Old Tawny Port Very Old

Andresen 40 Years Old Tawny Port Very Old

Et univers af karamel, rørhatte, julekrydderi, dadler og valnødder.

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder og et skatkammer af en vinkælder med ældgamle tawny-portvine.
 
40 års tawny er den ældste kategori inden for tawny med aldersindikation, og det er ikke indholdsløst blær, der står ’Very Old’ på etiketten; man kan både se, dufte og smage, at man her har blandet de helt gamle vine. Årtiers oxidativ lagring har forårsaget en voldsom fordampning, så under 1/3 af den oprindelige mængde vin nu er tilbage. Dette giver i sagens natur en ubarmhjertig pris, men vinens essensagtige karakter, fantastiske kompleksitet og endeløse finish gør, at udskrivningen er glemt, så snart man har duftet vinen for første gang.
 
Aromatisk befinder vi os i et univers med karamel, tørrede rørhatte, julekrydderi, dadler, valnødder, syltede kumquats, apotekerdisk og en forrygende flygtig syre, der giver helheden spændstighed og holder sødmen i skak.
 
Andresen Very Old 40 Year Old nydes for sig selv eller med desserter, hvor nødder eller karamel spiller en fremtrædende rolle. Vi anbefaler en serveringstemperatur på 14-18° alt efter årstid og temperament. Husk også et godt hvidvinsglas, så duftoplevelsen optimeres.
 
96 points + højest vurderede tawny på Year's Best-listen, Wine & Spirits Magazine
Wine & Spirits --- 96 point

'Years Best Port' - listen Wines & Spirits
859,00 DKK
Andresen 40 Years Old White Port

Andresen 40 Years Old White Port

Ristet træ, flygtig syre, passet op af korender, abrikos, kanel, appelsinskal og gylden sirup. Utrolig let at drikke......

J H Andresen er et lille, portugisiske ejet portvinshus med danske rødder.

Med Álvaro van Zeller om bord som vinmager har man forfinet kategorien af hvide portvine med aldersindikation. Hvor man førhen alene klassificerede de hvide portvine efter deres sødmegrad, så er der i dag en bred vifte af hvide kvalitetsportvine, der uden mindreværdskomplekser tager kampen op med de andre prestigiøse kategorier.

Andresen 40 Year Old White Port er blevet til med druer fra Cima Corgo og Douro Superior, og består af så tilpas gamle blandinger, at man for længst har mistet overblikket over, hvilke druer, der er anvendt – hvis det overhovedet nogensinde har været kendt. I en vin med et så højt aldersgennemsnit, er det da også selve lagringen, der har hovedrollen.

Denne 40 års hvide portvin er knap så hvid, som navnet antyder. Årtiers oxidation og en betydelig fordampning har intensiveret farven til betagende mørk orange.

En sjældenhed som denne byder på højintense aromaer og en uendelig finish, der maner til eftertænksomhed og ro i sindet. Det er svært at koncentrere sig om ret meget andet, end at indfange, hvad vinen har at byde på. Som oftest drikkes vin som dette i selskab med andre, men når den skænkes, har roen det med at sænke sig, så snart man stikker snuden i glasset. Det er et godt tegn!

Rancio, ristet træ og flygtig syre bliver passet op af korender, syltet abrikos, syltet fersken kanel, appelsinskal og gylden sirup med umulig harmoni; eneste misforhold består i hvor let det er at drikke en så kompleks portvin.

Nydes uden mad til og i andægtig stilhed - basta!

Efter åbning holder vinen sig et par uger, længst på køl.

Tappet på 50 cl. flasker og leveres i gaverør.
699,00 DKK
Andresen Century 10 Years Old Tawny Port

Andresen Century 10 Years Old Tawny Port

Tæt, koncentreret af gyldne frugter, fornemt afstemt med aroma af valnød, figen og citrus. God længde....

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.

Husets 10 års Tawny er et sammenstik af udvalgte årgange med et aldersudtryk i blandingen svarende til 10 år.

En oxidativ lagring på 600 liters egefade har forvandlet farve, frugtighed og tanniner til en afrundet, ravfarvet skønhed med puddersukrede nødde-aromaer.

Navnet ’century’ stammer fra firmaets 100 års jubilæum i 1945, og navnet var åbenbart så stor en succes, at man ikke siden har vovet at fjerne det.

Dette er en tæt, koncentreret 10 års tawny med fed, gylden frugt, hvor sødmen er fornemt afstemt og harmonerer med aromaer af valnød, rosin, tørret figen, citrus, lidt røg og rancio. Smagen har stor fylde og en fremragende længde.

Nyd Andresen 10 Year Old Tawny til aperitif, digestif, brændte figner m. vaniljeis, nødder, og når årstiden er til det: til julens småkager.
Vi anbefaler en serveringstemperatur på 12-18° alt efter årstid og temperament. Husk også et godt hvidvinsglas, så duftoplevelsen optimeres.

179,00 DKK
Andresen Colheita Port 1980 Special Selection

Andresen Colheita Port 1980 Special Selection

Lækker smag af moscovadosukker, valnødder, figen, appelsin og kanel - suveræn længde...

J H Andresen er et lille, portugisiske ejet portvinshus med danske rødder, der har produceret denne smukke, halvgamle Colheita 1980.
 
Det er næsten en selvmodsigelse, men også et uomtvisteligt faktum, at der er både friskhed og alder at finde i denne fuldmodne Colheita med 36 år på bagen. Den spændstige syre harmonerer perfekt med sødme og lagringsaromaerne Hvert år fordamper mindst 3 % af vinen, så man i bedste fald har 1/3 af vinen tilbage efter 36 år. Når dertil lægges kapitalbinding, så er det ens pligt at glæde sig - og undre sig over, denne perle ikke koster et lån i banken. Fordampningen giver stor koncentration, mens de mange års oxidative lagring giver en fantastisk dybde og kompleksitet.
 
I dette snapshot fra 1980 kan man glæde sig over moscovadosukker, valnødder, figen, syltet appelsin, kanel og ristet træ samt en finish med suveræn længde. De fleste vil nyde en halvgammel svend som denne uden mad, men til eksempelvis en nødde- eller mandelkage med en moccacreme og en generøs crème caramel vil den også gøre sig.
 
Til serveringen anbefaler vi en temperatur på 13-19° (køligst en sommerdag) samt et godt hvidvinsglas, der er rummeligt nok til at man får den fulde duftoplevelse.
 
Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 2-5 uger – længst på køl.
 
Flasken indeholder 50 cl.
 
95 points Wine & Spirits Magazine + på listen over ’Year’s Best Port’
Wine & Spirits Magazine --- 95 point

'Year's Best Port -listen i Wine & Spirits
449,00 DKK
Andresen Colheita Port 1982 Special Selection

Andresen Colheita Port 1982 Special Selection

Intens - cremede nuancer af plumkage, mælkechokolade og appelsinskal. Fremragende kompleksitet og massiv længde...

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.

Intet mindre end 34 års lagring på 600 liters fade har givet en stor vinoplevelse, som nu i friskaftappet tilstand er perfekt drikkemoden.
Magien i god, lagret tawny består i at opnå intensitet og lagringsaromaer i vinen uden at give køb på balance. Gammel er så langt fra lig træt; friskaftappet colheita port er spændstig og har stor vitalitet.
Desværre er det kostbart at lagre en vin en menneskealder: foruden kapitalbinding fordamper en anselig mængde undervejs. Denne fordampning er dog en investering i ekstra koncentration, og når alt kommer til alt, er det stadig rørende, at en perfekt lagret, drikkemoden vin kan sælges til et godt stykke under 500 kr.

Duft og smag i denne 1982’er har intense, cremede nuancer af plumkage, puddersukker, en anelse mælkechokolade og sukkersyltet appelsinskal. Sukrede tendenser, fedme og fylde holdes i skak af en dejlig syre i det høje toneleje. I eftersmagen fornemmes alderen tydeligt gennem en massiv længde og fremragende kompleksitet.

De fleste vil nyde en halvgammel svend som denne uden mad, men til eksempelvis en nødde- eller mandelkage med en moccacreme og en generøs crème caramel vil den også gøre sig.

Til serveringen anbefaler vi en temperatur på 13-19° (køligst en sommerdag) samt et godt hvidvinsglas, der er rummeligt nok til at man får den fulde duftoplevelse.

Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 2-5 uger – længst på køl.

389,00 DKK
Andresen Colheita Port 1991 Special Selection

Andresen Colheita Port 1991 Special Selection

Kilometer lang eftersmag - aromaer af svesker, dadler, ahonsirup, nødder og julekrydderier.

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.
 
1991 er året, hvor man første gang kunne hilse på denne vin og samtidigt vinke farvel til Warszawapagten og Sovjetunionen. Det er med andre ord længe siden, og det indgyder en vis portion respekt, når vinen tappes på flaske efter 24 års fadlagring og oven i købet kan sælges en pris, der ikke kræver godkendelse af kreditforeningen.
Den friske tappedato er en garanti for en Colheita i optimal stand, da de lagrede tawny-typer ikke vinder ved yderligere lagringen efter tapningen. De taber blot langsomt lidt spændstighed og balance, som årene går.
 
24 års nænsom, oxidativ lagring har givet en forrygende mahognifarvet vin med stor intensitet og kilometerlang eftersmag. Aromatisk går vinen i retning mod syltede svesker, dadler, arme riddere m. dyr ahornsirup, ristede trænoter, kandiserede nødder og julekrydderier. På én og samme tid er vinen tæt og intens men samtidigt har den via de flygtige syrer en vægtløs kvalitet over sig.
 
Mens de fleste vil nyde en vin som denne uden andet end godt selskab og måske en skål nødder, så er det også en dejlig ledsager til desserter med karamelliserede elementer, marcipan, kaffe og/eller nødder. Valnøddeiscremen er også i sikre hænder... 
 
Til serveringen anbefaler vi en temperatur på 13-19° (køligst en sommerdag) samt et godt hvidvinsglas, der er rummeligt nok til, man får den fulde duftoplevelse.
 
Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 2-5 uger – længst på køl.
 
Tappet på 50 cl. flasker, leveret i gaverør.
Portvinshus med danske rødder
249,00 DKK
Andresen Colheita Port 1995 Special Selection

Andresen Colheita Port 1995 Special Selection

Forestil dig - kandiseret appelsinskal, lys karamel, valnødder, sveske, vanilje og undertoner af kanel .....

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.

Colheita er en portvin af tawny-typen, der skal lagre minimum 7 år på træfade og skal være fra én og samme årgang. Med 20 års oxidativ lagring på træfade opfylder denne Colheita 1995 så rigeligt lagringskravene, og vigtigere: vinen har med to årtier på langs fået skønne, koncentrerede lagringsaromaer, hvor vinens frugt er forvandlet til blid og blød, ravfarvet eliksir.

Andresen Colheita Port 1995 fremstår nu drikkemoden og afbalanceret med lys karamel, valnødder, sveske, vanilje og en krydret undertone af kanel og kandiseret appelsinskal. Sødmen er godt balanceret med vinens andre komponenter, og dette vil være en dejlig makker til intense desserter med praliné, kaffe, mandler eller indslag af karamel/toffee. Har man syltede nødder og en lagret Comté eller Gruyère på køl, så rist et stykke brød gyldent og prøv denne vin til; det skal nok ende lykkeligt.

Til serveringen anbefaler vi en temperatur på 13-19° samt et godt hvidvinsglas, der er rummeligt nok til at man får den fulde duftoplevelse.

Efter åbning holder vinen sig omtrentligt 3-6 uger – længst på køl.
219,00 DKK
Andresen Colheita Port 1997 Special Selection

Andresen Colheita Port 1997 Special Selection

Ristede pecannødder, crème brûlée, syltet appelsin. Frisk stil. Den smager af et glas mere.

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.

Tawny-typerne har gennem generationer været husets hjertebarn, endskønt man i dag producerer både seriøse ruby-typer og ikke mindst fremragende hvid port med aldersindikation.

Carlos Flores står sammen med Álvaro van Zeller bag denne ’årgangstawny’, der trods sine 19 års lagring på fade, og især grundet 1997-årgangens karakter, stadig har en sødmefuld robusthed, men parret med alderens modning er resultatet en forrygende, kompleks helhed. Carlos Flores forklarer primært vinens store koncentration med, at der er anvendt druer af vintage-kvalitet.

Andresen Colheita Port 1997 byder på intense nuancer af mørk muscovadosukker , ristede pecannødder, crème brûlée og en anelse syltet appelsin i en stil der er frisk, skønt syren ikke er i det høje toneleje. Eftersmagen er ikke alene lang men også snorlige, og trods tætheden er vinen særdeles let-drukket. Den smager med andre ord af et glas mere.

Nydes året rundt; i de varme måneder serveret let afkølet som nippevin, mens man i den mørke, kolde tid serverer den til nødder, kager, årstidens desserter med nødder, karamel og iscremer.

Efter åbning holder vinen sig 4-8 uger – længst på køl.
219,00 DKK
Andresen Colheita Port 1998 Special Selection

Andresen Colheita Port 1998 Special Selection

God balance med toner af frugt og noter af kandis, mandel, abrikos og nødder.


J.H. Andresen Colheita 1998 Special Selection – tappet efteråret 2017.

Efter 19 års tålmodig lagring, følger denne årgangs-tawny smukt op på Andresen-mærkets filosofi ved at vente længere end de fleste med at tappe tidligt for at få penge i kassen.

En vin, der fuldkommer en ægte balance med toner af frugt der er aftaget og så de mere ædle blide noter af kandis, mandel, abrikos og nødder træder frem i fuldt flor.

Nyd vinen alene ved et stykke under 16 grader eller hassel- og valnødder, mandel-tærter, æbletærter med makroner og vinterhalvårets desserter.

Druetyper: Field blends af de klassiske blå druer fra Douro Superior

Blender: Àlvaro Van Zeller

17,5/20 Oldenburg 2017
Oldenburg 2017 --- 17,5/20
189,00 DKK
Andresen Colheita Port 2003 Special Selection

Andresen Colheita Port 2003 Special Selection

Her er ungdommens frugt og frisklagte brunsviger med rigelige lag af puddersukker, men heldigvis frelsende syre og sødmefuld i hele længden.


Andresen-mærkets filosofi er historisk at vente længere end de fleste med at tappe tidligt for at få penge i kassen. Dette in mente, må denne 14 årige teenager være antitesen, men vi tilgiver gerne vinens ungdommelighed, udfarende kraft og charme.

Her er ungdommens frugt og frisklagte brunsviger med rigelige lag af puddersukker, men heldigvis frelsende syre og sødmefuld i hele mundlængden, som viser årgangens koncentrationen og sværvægt.

Nyd vinen alene ved et stykke under 16 grader eller hassel- og valnødder, mandel-tærter, æbletærter med makroner og vinterhalvårets desserter.

Druetyper: Field blends af de klassiske blå druer fra Douro Superior Blender: Àlvaro Van Zeller Tappet: efteråret 2017

17/20 Oldenburg 2016 *****(*) Revista de Vinhos
Oldenburg 2016 --- 17/20
169,00 DKK
Andresen Fine White

Andresen Fine White

Andresen Fine White

Let sødme og drueidentiske aromaer, citrus samt lidt honning og mandel.

Vinifikationen foregår i Douro-dalen, her går traditioner, forskning og et af Portugals mest moderne vinifikationscentre hånd i hånd for at skabe de ideelle betingelser for fremstilling af kvalitetsportvin. Der anvendes aromatiske grønne druer, omtrentligt lige dele Viosinho, Verdelho, Malvasia og Rabigato. Chief winemaker Pedro Sá har stoppet gæringen med ca. 100 gram restsukker i den gærende vin, så man opnår en god balance mellem sødme, syre og alkohol.

Farven er lys med strejf af grønne nuancer og smagen er krydret med let sødme og drueidentiske aromaer, citrus samt lidt honning og mandel.

Serveres ved 8-14 grader alt efter anvendelsen.

Husk at bruge et godt hvidvins glas til formålet; snapseglas og andre vinforbrydelser duer ikke!

White Port nydes oftest som aperitif - eventuelt blandet med tonic, en skive citron (Port-tonic) og isterninger.

109,00 DKK
Andresen Late bottled Vintage port 2011

Andresen Late bottled Vintage port 2011

Finslebet vin - med frugtige nuancer af hyldebær, brombær og blåbær - struttende sødme.

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.

Med Álvaro van Zeller om bord som vinmager har Andresen begået en ufiltreret LBV, lavet på basis af druer fra Cima Corgo og fodtrådt i granitlagares; altså det bedst tænkelige udgangspunkt for en allerede legendarisk årgang.

Efter vinifikationen har den kulsorte vin tilbragt 4 år på store, gamle egefade, hvorunder dens iltre temperament er mildnet markant, så den nu fremstår med både potens og afrundethed, mens alle dystre tiltag er poleret væk.

Man skal ikke lade sig narre af den tætte farve, for her er en finslebet vin med afmålt muskulatur, der med udgangspunkt i frugtige nuancer af hyldebær, brombær og blåbær krydres af skiffermineraler med en struttende sund sødme, der holdes i skak af modne tanniner.

Det er en nydelse at drikke Andresen Late Bottled Vintage Port nu, men erfaringen siger os, man kan følge en vin som denne noget mere end et årti, hvis man har tålmodigheden til det (og flasker nok).

Da denne LBV er lavet uden filtrering, vil der over tid opstå bundfald. Derfor dekanteres denne vin inden servering, hvilket især er vigtigt, hvis den har ligget i 10+ år fra årgang.
139,00 DKK
Andresen Vintage Port 2000

Andresen Vintage Port 2000

Hedonistisk vin - sødmefuld og fyldig. Med smagen af solbærlikør, morbær samt en snert af lakrids.

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.

År 2000 var og er en meget vellykket årgang og blev af samme grund en bredt deklareret vintage-årgang. En dårlig frugtsætning resulterede i et høstudbytte på 35-40 % under normalen, men vejret bedredes i løbet af året, og høsten foregik under perfekte betingelser. Denne årgang byder derfor på massiv koncentration og fylde, sund frugt og en fremragende struktur.

Druerne til Andresen Vintage Port er håndhøstet fra stejle, skifferklædte marker i Cima Corgo og er efterfølgende fodtrådt i granitlagares, som man har gjort det gennem århundreder. Efter vinifikationen har den kulsorte vin tilbragt lidt over 2 år på store, gamle egefade inden tapning uden filtrering.

Andresen Vintage Port 2000 er en hedonistisk sag med sødmefuld frugt og bamset fylde, men også med finsleben tanniner til at fastholde vinens fokus. Siden frigivelsen er der kommet lidt rosin- og blommearomaer til, og profilen fremstår mere afrundet, men dette er stadig mørk vintage port med en frugtig kerne af solbærlikør, morbær samt lidt lakrids.

Efter grundig iltning (6-24 timer) kan denne vintage port nydes nu, men der er endnu mange gode år tilbage i vinen.

Serveres ved 15-19° i et godt, ikke for stort hvidvins glas.

Da vintage port tappes uden filtrering, er der bundfald i denne vin – en tendens der tager til med forlænget lagring. Derfor dekanteres vinen i god tid inden servering.

Portvin.nu --- 93 Point
439,00 DKK
Andresen Vintage Port 2005

Andresen Vintage Port 2005

Tæt og koncentreret med dominerende smag af hyldebær, brombær og solbærlikør.

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.

2005 er en vintage port årgang, der trods sine objektive kvaliteter med god koncentration og fremragende balance i vinene alligevel blev en smule overset. Grunden var bugnende lagre efter de gode vintage-årgange 1997, 2000 og 2003 samt en 2007 årgang, der også virkede lovende. Der blev således ikke frigivet store mængder vintage port i 2005-årgangen for ikke at påvirke prisen i negativ retning – for producenterne, altså…

Druerne til Andresen Vintage Port er håndhøstet fra stejle, skifferklædte marker i Cima Corgo og er efterfølgende fodtrådt i granitlagares, som man har gjort det gennem århundreder. Efter vinifikationen har den kulsorte vin tilbragt lidt under 2 år på store, gamle egefade inden tapning uden filtrering.

Farven er stadig dramatisk mørk, selv om vinen har godt 10 år på bagen, og endnu er det fortrinsvis primær-aromaer, der dominerer smagsbilledet: hyldebær, brombær og solbærlikør. Dette er en tæt, koncentreret vin med både frugt og tannin, der stadig har sin bedste tid foran sig.

Efter grundig iltning (6-24 timer) kan denne vintage port nydes nu, men der er endnu mange gode år tilbage i vinen.

Serveres ved 15-19° i et godt, ikke for stort hvidvinsglas.

Da vintage port tappes uden filtrering, er der bundfald i denne vin – en tendens der tager til med forlænget lagring. Derfor dekanteres vinen inden servering.
425,00 DKK
Andresen Vintage Port 2011

Andresen Vintage Port 2011

Den emmer af hyldebær, solbær og morbær. Alt i alt kan nyde nu eller ligge på langs i en årrække.

J H Andresen er et lille, portugisisk ejet portvinshus med danske rødder.

2011 er en stor årgang for vintage port, og den nævnes allerede blandt de bedste årgange nogensinde.

Druerne til Andresen Vintage Port er håndhøstet fra stejle, skifferklædte marker i Cima Corgo og er efterfølgende fodtrådt i granitlagares, som man har gjort det gennem århundreder. Efter vinifikationen har den kulsorte vin tilbragt lidt under 2 år på store, gamle egefade inden tapning uden filtrering.

Farven er tæt sort-lilla helt til kanten, og denne potente vintage port emmer af hyldebærsaft, solbær, morbær og dystre skiffermineraler. Tanninerne er i sagens natur endnu til den stramme side, men de er fine og modne, så alt er som det skal være; dette er vin, der af samme grund er god for mange år på langs.

Efter grundig iltning (6-24 timer) kan denne vintage port nydes i sin ungdom, da sødmen balanceres af vinens struktur, men ønsker man et mere modent udtryk, er der ingen vej uden om en årrække i kælderen.
Serveres ved 15-19°.

Da vintage port tappes uden filtrering, vil der over tid opstå bundfald. Derfor dekanteres denne vin inden servering, hvilket især er vigtigt, hvis den har ligget i 10+ år fra årgang.
415,00 DKK
Barros 10 Years Old Tawny Port

Barros 10 Years Old Tawny Port

En fabelagtig balanceret fadlagret Portvin, der har 10 år på bagen. Ekspressiv bouquet af krydderier samt noter af kirsebær, hindbær og cigarkasse.

Området og producenten:

Portvin kommer fra det ældste afgrænsede område i verden, i det nordlige Portugal. Her dyrkes en bred vifte af lokale druer på marker med en ekstrem hældningsgrad, helt op til 45 grader. Området ligger ca. 70 km inde i landet, oppe af Douro floden. Området strækker sig herfra og helt til den spanske grænse. Portvin produceres kun i dette specifikke område. Barros er et af de gamle firmaer i portvinsindustrien og har eksisteret siden 1913. Firmaet har været drevet af familien lige siden og er anerkendt som specialist i den svære fadlagrede stil, bedre kendt som Colheita og Tawny.

Vinen:

10 Years Old Tawny er blandet af portvin fra flere forskellige årgange, til en husets stil med samme smagsbillede i alle aftapninger. Denne Portvin er fremstillet af de bedste druer, som høstes ved fuld modenhed. Vinifikationen foregår ved 28 – 30 grader og der udtrækkes maksimalt farve og smagskomponenter fra skallerne. Når mosten opnår en alkoholstyrke omkring 6 – 7 % så tilsættes druesprit og man har en færdig Portvin på 20%. Denne færdige portvin lagres i husets dybe kældre og blandes af flere årgange, umiddelbart inden aftapning.

10 Years Tawny udvikler sig ikke yderligere på flasken, men kan stå åben i op til én måned, gerne på køl, uden at miste for meget smag.

I glasset:

Flot intensitet i farven med en åben ekspressiv bouquet af krydderier og sekundære noter fra fadlagringen. Her er noter af kirsebær, hindbær og cigarkasse. Smagen er frisk med ren frugt karakter og en krydret eftersmag. En god ledsager til desserter med nødder og frisk frugt.
Bør serveres ved 10 – 12 grader for en optimal oplevelse.
159,00 DKK
Burmester Colheita 1957

Burmester Colheita 1957

Lang, fyldig og kompleks eftersmag af hasselnødder, svesker, der går over i en olieret og elegant struktur. Har sødme, syre og elegance, der gør den velegnet som en kølig aperitif.

Producenten

Burmester blev grundlagt i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. Burmester har altid stået for traditionel portvinsfremstilling, men eksperimenterer også med moderne produktionsmetoder. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wines, som har som sit mål være en førende aktør inden for portvin og bordvin. Koncernen ejer i dag 5 forskellige portvinshuse, hvoraf Burmester kvalitetsmæssigt er spydspidsen. Ejerskabet af netop disse 5 portvinshuse gør Sogevinus Fine Wines til markedsledende inden for Tawny-typen, en position som man via nye investeringer vil søge at udbygge.

Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; ruby og tawny. Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale.
Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve, som dog for late bottled vintage og vintage snarere er violet, når vinene er unge.
Tawny-typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år.

En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. Smagsmæssigt er portvin af tawny-typen karakteriseret ved tørrede nødder og frugt (svesker, rosiner, figen), marcipan, karamel, kaffe, chokolade og puddersukker, men med årene bliver aromaerne mere koncentrerede. Portvine af tawny-typen vinder ikke nævneværdigt ved flaskelagring og nydes bedst inden for 10-20 år fra tappeåret.

Vinen

Burmester Colheita har et flot ravgyldent mørkt skær. Den har en lang, fyldig og kompleks eftersmag af hasselnødder, svesker, der går over i en olieret og elegant struktur. Til alle, der ønsker at forkæle sig selv - eller andre. Colheita besidder sødme, syre og elegance, der gør den velegnet som en kølig aperitif, som ledsager til selv de sødeste desserter herunder det meste juleknas, ost eller som meditationsvin. 1957 er den bedste årgang i 1950´erne. Colheita 1957 er karakteriseret ved dens friskhed, finesse og kraft, alt i perfekt harmoni.
Berlingske --- 93,5 point
Den korte avis --- 5
Henrik Oldenburg Portvin 2010 --- 19,5 point
Portvin.nu --- 94 point
Winefactory.dk --- 91 point
Winelab.dk --- 5
Ekstra Bladet --- 6
BT --- 5
Smag og Behag --- 5
Vinhulen --- 94 point
1.799,95 DKK
Cottas Fine TAWNY Port

Cottas Fine TAWNY Port

Fin sødme og flot lækker afrunding. Niveauer over den typiske Tawny standardudgave.

COTTAS er en decideret nyhed på det danske marked. Deres portvine har ikke tidligere været i Danmark. Der er da også tale om et lille vinhus på blot 10 ha. hvoraf blot en lille del af druerne bliver til portvin.
Vi håber i bliver lige så begejstrede for vinene og kvaliteten, som vi er blevet. Portvin kan sagtens findes billigere, men vi tvivler på om det findes bedre.

Næsen har nødder, abrikos, lille sødme, makron og marcipan. Smagen er sødmefuld og fint blød med abrikos, marcipan, nødder og makron med et touch af brun farin. Niveauer over den typiske Tawny standardudgave, som du finder rundt omkring. Sødmen er fint med til at afrunde smagen i en lang og lækker afrunding.

Druer: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão

Alc.: 20,00%


3 flasker på lager

TILBUD
129,00 DKK
DelaForce VINTAGE PORT 1985 Magnum

DelaForce VINTAGE PORT 1985 Magnum

Husk af korkpropperne på gammel portvin generelt er meget skrøbelige. Vær der yderst forsigtig når du åbner. Det kan være nødvendigt at dekantere igennem et thefilter pga budfald.

Skal ligge ned ved lagring.

1.249,00 DKK
Lager: 9 flasker
Feuerheerd's COLHEITA 1977

Feuerheerd's COLHEITA 1977

Fantastisk Coheita med intens og stor smag. Meget imponerende.

Druerne til denne skønne Colheita fra Feuerheerd’s er høstet helt tilbage i 1977, og vinen har lagret på fad lige siden. Vinen er først nu blevet tappet på flaske.


Colheita er en Tawny fra ét enkelt høstår, som altid er lagret i minimum syv år på fad og ofte meget længere. Bemærk, at der altid et påtrykt både høstår og tappeår på flasken, således at man kan se, hvor mange år vinen faktisk har lagret på fad.

En Colheita er altid klar til at blive drukket, når den er tappet på flaske. Det tjener altså intet formål at lagre vinen yderligere på flaske.

Feuerheerd’s Colheitas er vine, der er produceret af flere forskellige små producenter i Doruodalen, og der er således ikke nogen decideret ”husstil” i disse aftapninger. Fra årgang til årgang er de meget forskelligartede i både stil og smag, og det gør det ekstra spændende at udforske de forskellige årgange fra Feuerheerd’s.

Serverings-TIPS:

Colheita, som bør serveres lettere afkølet, er en perfekt afslutning på et godt måltid mad, ligesom vinen naturligvis kan anvendes til søde desserter eller gode modne oste, eksempelvis en kraftig blåskimmelost. Det er også en dejlig ledsager til kager, chokolade, valnødder, crème brûlée eller til en god kop kaffe med en cigar.
ThePortFoum --- 93/100

Tilbage på lageret --- 5 stk.
799,00 DKK
Kopke 10 Years Old White Port

Kopke 10 Years Old White Port

Duft og smag er intens med et herligt potpourri af tørret frugt, Crème Brûlée, nødder, røg, muskat, cedratskal. Eftersmagen har forbilledlig længde.

En aldeles fremragende fadlagret hvid port i en kvalitet, som Kopke har kunnet opnå ved at anvende en for klassen høj gennemsnitsalder i blandingen. Desuden trækker man på husets århundredlange erfaringer med fadlagrede portvine, hvor Kopke tilhører en lille elite.

Idet portvinen alene er lavet på grønne druer (bl.a. Malvasia Fina, Viosinho, Gouveio, Codega o.a.) fornemmes lagringen i særlig grad, da druernes aftryk er mindre synlige i aromabilledet end en tilsvarende Tawny. Som med andre fadlagrede portvine med aldersangivelse, er denne hvide port et sammenstik af en lang række årgange fra Kopkes imponerende beholdning af gamle fade. Chief Blender, Pedro Sá, fortæller, at gennemsnitsalderen på vinen ligger et sted mellem 10 og 20 år, hvilket forklarer intensitet, kompleksitet og en ’løftet’ syre, der er langt over, hvad man kan forvente af en 10 år gammel portvin.

Duft og smag er intens med et herligt potpourri af tørret frugt, Crème Brûlée, nødder, røg, muskat, cedratskal, pomerans, samt en underliggende frugt på 2. violin med galia-melon og syltepære. Sødmen er flot matchet af syren, så helheden fremstår med den rette tyngde. Eftersmagen har forbilledlig længde.

Som udgangspunkt anbefaler vi, at man nyder denne vin alene, da den ikke har brug for andet end et godt glas og lidt tid for at sprede god stemning, men vi kan for fuldstændighedens skyld nævne, at den fungerer godt sammen med mange oste (gerne med nødder og lidt sødt tilbehør), til melonsuppe og sikkert mange andre uafprøvede kombinationer.

Serveres ved 13-16° af et godt hvidvinsglas, mens man undres over, at man ikke har drukket denne vin før nu.

Anmeldelser

Douro, Portugal
Helt vidunderlig duft af mandel, rosin og fløjlsblød bamselinesødme. Rig, intens og samtidig elegant portvin med en umådelig syrefriskhed. I særklasse fremragende portvin. Det er godt!

Berlingske Tidende
Det er muligvis kontroversielt, men den hvide portvin er den bedste af dem alle.
Normalt har jeg intet problem med at indstille indtaget af portvin, men her kan jeg ikke få nok. Hurra for Kopkes 10 års, der er en gang flydende jul på flaske. Måske kommer den en uge for sent til juleknaset, men pyt. Den kan drikkes året rundt - det er godt! 30. december 2016 Berlingske Tidende, Rolf Madsen.
Berlingske Tidende --- 6
199,00 DKK
Kopke 10 Years Tawny Port

Kopke 10 Years Tawny Port

Harmonisk og kraftig med fasthed og med moden frugt og lange sødmefuld eftersmag med afslutning af lidt honning.

Kopkes Tawnies er sammen med Kopkes Colheitas fadlagrede portvine, som fremstilles af udvalgte druer fra Douro Superior og dels fra husets egen Quinta São Luiz, som hører til Douros mest moderne produktions-quintas. Den er beliggende i Tabuaco nær Pinhão og indeholder dels gæstebygning, produktions faciliteter, egen kirke(!) og egne vinmarker.

Kopke 10 Years Old er fremstillet af særligt aromatiske blandinger fra forskellige årgange, men med en aldersprofil på ca. 10 år i blandingen. Her er det den erfarne kældermester´s opgave af fastholde det samme udtryk og stil år efter år.

Kopkes 10 Years Old er en klassisk Tawny, mahognifarvet med let alderspræg med en aroma af moden frugt, lys karamel og puddersukker med tørrede noter af figen og hasselnødder. Smagen er harmonisk og kraftig med fasthed og med moden frugt og lang sødmefuld afsked.

Velegnet til hårde ostetyper, mandel-/nødde-tærter, nøddebaserede desserter eller tørrede frugter, figner, abrikoser - eller blot som meditations-drink inden eller efter et måltid.

91 points Wine Spectator

91 points R. Hersch/for the love of port.com

17,5/20 Henrik Oldenburg, Forlaget Smag

"En klassiker fra det ældste, stadig eksisterende Portvinshus, så kan det næste ikke gå galt - og det gør det heller ikke: Den er helt igennem vellykket og traditionel, fra den let buttede krop med de små, yndefulde deller over den fint afmålte sødme til mild røg og en delikat, lang eftersmag i fornem balance, kun tilsat en teske frisk honning. Rigtig dejlig 10-års, der smager helt hen i retning af 20-års, så poleret og afklaret er den. Den er til hygge og milde oste."
Wine Spectator --- 91 Point
R. Hersch/for the love of port.com --- 91 Point
Henrik Oldenburg, Forlaget Smag --- 17,5/20
149,00 DKK
Kopke 20 Years Old

Kopke 20 Years Old

Harmonisk og kraftig, med moden frugt. Noter af figen og hasselnødder - alt i alt ret frisk og fyldig tawny-stil.

Kopkes legendariske Tawnies med aldersangivelse er, sammen med husets Colheitas, fadlagrede portvine som fremstilles af udvalgte druer fra Douro Superior og dels fra husets egen Quinta São Luíz, som hører til Douros mest moderne produktions-quintas. Den er beliggende i Tabuaҫo nær Pinhão og indeholder foruden produktionsfaciliteter dels gæstebygning, egen kirke(!) og egne vinmarker.

Kopke 20 Years Old er fremstillet af udvalgte Tawnies fra en række forskellige årgange, hvoraf nogle er yngre og nogle er markant ældre end de 20 år, men med en aldersprofil i blandingen som portvinsinstituttets ved en smagning har godkendt som typisk for typen. Den faktiske gennemsnitsalder på vinen skal således ikke nødvendigvis være 20 år, men den skal altså have en aromatisk profil som en sådan. Mens man skulle tro, at dette inviterer til snyd og laveste fællesnævner, så er portvinsinstituttet kendt og berygtet for sine høje krav. Desuden er det netop lagringen, som giver disse vine deres særlige karakter, så systemet fungerer i praksis aldeles glimrende. Det er den erfarne kældermesters opgave af fastholde det samme udtryk og stil år efter år. Hvert hus har sin stil, og Kopke er berømmet for elegante, komplekse og æteriske Tawnies med aldersangivelse udvisende en meget høj gennemsnitsalder.

Kopkes 20 Years Old er lys mahognifarvet med tydeligt alderspræg med en aroma af moden frugt med puddersukker, tørrede noter af figen og hasselnødder og afbalancerende syre i såvel næse som mund. Smagen er harmonisk og kraftig med fasthed og med moden frugt og lang, kompleks og let sødmefuld afsked, der afsluttes af den fri syre med stor længde.

Velegnet til hårde ostetyper eller tærter, nøddebaserede desserter eller tørrede frugter, figner, abrikoser - eller blot som meditations-drink inden et måltid.

93 points Jyllands-Posten

92 points Wine Enthusiast Magazine

Politiken skrev:

”Cremet flødekaramel i duften. Længere inde i næsen tørret frugt og lidt trækarakter. Rig stil – også i smagen, der har en del sødme og god fylde. Ret frisk og fyldig tawny-stil, hvor der stadig fornemmes frugt – men også lagrede toner. Kopke er en af de vigtigste aktører på fronten af fadlagrede portvine med fine tawnies og colheita. Kopke har en lidt gammeldags stil på den fede og gode måde. Man bliver sjældent skuffet med disse vine.”

Politiken, Henrik Steen Andersen, 24/11-2011
Jyllands Posten --- 93 point
Wine Enthusiast Magazine --- 92 point
349,00 DKK
Kopke 30 Years Old

Kopke 30 Years Old

Rancio-aromaer der balancerer med julekrydderier, rosiner, syltet figen og citronskal. Utrolig kompleksitet, med så megen alder.

Kopkes legendariske Tawnies med aldersangivelse er, sammen med husets Colheitas, fadlagrede portvine som fremstilles af udvalgte druer fra Douro Superior og dels fra husets egen Quinta São Luíz, som hører til Douros mest moderne produktions-quintas. Den er beliggende i Tabuaҫo nær Pinhão og indeholder foruden produktionsfaciliteter dels gæstebygning, egen kirke(!) og egne vinmarker.

I en 30 års Tawny Port er det den erfarne kældermesters opgave at fastholde det samme udtryk og stil år efter år. Hvert hus har sin stil, og Kopke er berømmet for elegante, komplekse og æteriske Tawnies med aldersangivelse udvisende en meget høj gennemsnitsalder. Denne fremragende (og kostbare) portvin er fremstillet af Tawnies fra en række forskellige årgange, hvoraf nogle er yngre og nogle er markant ældre end de 30 år, men med en aldersprofil i blandingen som portvinsinstituttets ved en smagning har godkendt som typisk for typen.

Farven er lys mahogni grønne reflekser og en næsten gennemsigtig kant med tydeligt alderspræg og en aroma, hvor rancio-aromaerne balancerer julekrydderier, rosiner, syltet figen og citronskal. Den volatile syre og medicinske attributter bidrager med fokus og en utrolig kompleksitet. Tawny med så megen alder kræver lidt mere af smageren, men giver omvendt også meget tilbage, hvis man giver vinen den fortjente opmærksomhed.

Nyd Kopke 30 Year Old Tawny Port af et godt hvidvinsglas ved en serveringstemeperatur på 18-19°.

Vi anbefaler, at man undlader at servere mad til vinen. Det er svært at få øje på den ret eller hapser, der skal forbedre oplevelsen af denne portvin.

599,00 DKK
Kopke 40 Years Old Tawny Port

Kopke 40 Years Old Tawny Port

Meget stor vin!! Meget rig, frisk og pirrende med lang lang eftersmag. Sødmefuld og utrolig frisk.

En blended Tawny fremstillet af ekstremt gamle og særligt udvalgte vine fra Kopkes lodge med en helt usædvanlig kompleksitet. Det koncentrerede udtryk er opstået gennem den fordampning, der er en selvskreven del af årelang fadlagring.

Farven er mahogni med grønlige nuancer og med stor intensitet. I duften fornemmes straks syren med moden frugt, rancio- og oxidations-aromaer, som giver mindelser om apotek, kamfer og urter! Den flygtige syre giver en genial kompleksitet i en ultra-lang finale, som forekommer tørrer end yngre portvine, da de med alderen taber noget af sødmepræget og desuden får mere modspil fra syren.

En vin som med sit store alders-præg er helt sin egen og bort fejer alle ens forventninger om let-forståelig portvin!

Er man til saftig primær-frugt, skal man holde sig langt væk, for dette er ikke billig portvin, men holder man af lagrede tertiære aromaer, så er dette himmelsk eliksir, som bør nydes uden mad, i nøje udvalgt selskab og gerne gerne med en Chester field-sofa som eneste tilbehør.

93 points Roy Hersh

96 points Vinbladet:

"Stor, kompleks duft, nødder, lakrids, karamel, cigarkasse, orangeskal, blomst og pikant citrus. Meget rig smag, frisk og pirrende med lang, lang eftersmag, sødmefuld og samtidig utrolig frisk. Meget stor vin."
Roy Hersh --- 93 point
Vinbladet --- 96 point ****** meget stor vin (Max)
1.079,00 DKK
Kopke Classic Fine Ruby Port

Kopke Classic Fine Ruby Port

Domineres af frugtrige nuancer af blåbær, hyldebær og kakao. Sødmen balancers af syre og alkohol.

Kopkes Ruby er en ungdommelig og bærpræget portvin, som fungerer upåklageligt som tilbehør til blåskimmeloste, chokolade, som hovedbestanddelen i en god portvinssovs eller som aperitif.

Vinifikationen foregår i Douro-dalen på Kopkes Quinta de São Luiz ved Douro-flodens sydlige bred, få km fra Pinhão. Her går traditioner, forskning og et af Portugals mest moderne vinifikationscentre hånd i hånd for at skabe de ideelle betingelser for fremstilling af kvalitetsportvin.

Kopke Fine Ruby Port er basis-portvinen, fremstillet af udvalgte blandinger fra flere forskellige lots i Douro Superior og Cima Corgo.

Kopke Ruby har en tæt, ungdommelig farve og duft og smag, der domineres af frugtrige nuancer af blåbær, hyldebær og kakao. Sødmen balanceres af syre og alkohol, så vinen fremstår balanceret trods de godt 100 gram restsukker/liter.

Vi anbefaler at nyde vinen noget under stuetemperatur; 14-17° synes passende.

Husk at bruge et godt hvidvinsglas til formålet; snapseglas og andre vinforbrydelser duer ikke!
79,00 DKK
Kopke Classic Fine Tawny

Kopke Classic Fine Tawny

Nuancer af ristet nødder, syltet appelsin, svesker og rosiner. Velafstemt sødme - uden snerpende garvesyre. - God længde...

Kopkes Tawnies er legendariske, især de blendede tawnies med aldersangivelse og ikke mindst Kopkes Colheitas hører til superligaen.

Kopke Fine Tawny er basis-portvinen, fremstillet af udvalgte blandinger fra flere forskellige lots i Douro Superior og Cima Corgo og efter vinifikation lagret i 4-7 år på vats af varierende størrelse, hvor modningen præger vinen og tilfører den sin særegne og aromatiske karakter.

Kopkes Tawny er tæt mahognifarvet med røde reflekser. Duft og smag har nuancer af ristet nødder, syltet appelsin, svesker og rosiner med en andelse julekrydderier. Smagen har velafstemt sødme, der balancerer syre og alkohol, så helheden fremstår som særdeles harmonisk og uden overdreven sødme. Eftersmagen har god længde og er uden snerpende garvesyre.

Nydes til nøddeinspirerede desserter, hårde oste, glasset i utide eller som afslutningen på et godt måltid.

Den anbefalede serveringstemperatur er ca. 16 grader.

Husk at benytte et godt hvidvinsglas til portvin. De traditionelle portvinsglas i snapseglas-størrelse duer ikke, men er anakronismer, der skal pensioneres. Der skal være plads til vinen og til at slynge den i glasset, så dens aromaer kan udfolde sig.
79,00 DKK