Cookie Politik

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen benytter på vores generelle afsnit om cookie politik.

Produceres på samme vis som --- Amarone
Passi Reali Vino Rosso Appassimento (ØKO)

Passi Reali Vino Rosso Appassimento (ØKO)

Varenr: 115645467422

Din pris
1stk. á ( 149,00)99,00 DKK (inkl. moms)





Smagen er meget kødfuld og koncentreret, med god velour og frugtrige toner af syltede mørke bær.

Distriktet
Det bjergrige distrikt Abruzzo ligger på østkysten i Midtitalien – lige umiddelbart syd for området Marche – på højde med Rom. Kun ca. 5% af den totale vinproduktion i Abruzzo er klassificeret som DOC, og de bedste resultater kommer selvsagt fra de producenter, som ikke lader sig friste af det meget høje tilladte udbytte i området. De hvide er typisk lavet på Trebbiano, mens de røde oftest laves på Montepulciano druen. Abruzzo rødvinenes alkoholrige og mørke karakter gjorde, at man før i tiden brugte den som "medicinvin" til at forbedre vine fra Norditalien og især Toscana. Man kan gøre virkeligt gode fund blandt Abruzzo vine, hvad denne Vigne Nuove fra producenten Valle Reale tydeligt viser.

Producenten
Når man ligger mellem to nationalparker (San Grasso og Maiella) i Abruzzo-området i Italien, med de smukke Laga-bjerge som nabo, - og i øvrigt lige oven på en af kilderne til det kendte San Benedetto mineralvandproducent - bliver man stærkt motiveret til at passe ekstra på naturen. Det er den unge generation i familien Pizzolo, Leonardo Pizzolo, som i dag ejer denne historiske ejendom, dyrker vinmarkerne (60 ha.) og laver vin, assisteret af ønologen Giulio Vecchio og rådgivende ønolog Leonardo Valenti. Ved siden af de ældre vinstokke tilplantede man for nogle år siden 54 hektarer nye vinmarker i Popoli og Capestrano med nye kloner (hovedsageligt Montepulciano d’Abruzzo), som man i samarbejde med Prof. Valenti fra Vinuniversitet i Milano, havde defineret som de bedst egnede i området. I 2009 gik man i gang med en økologisk produktion og siden årgang 2012 er hele ejendommen certificeret økologisk. Det vil efterhånden fremgå af etiketten på de nye årgange. Siden 2013 er 8 ha. desuden overgået til en biodynamisk produktion!

Vinen
Druerne til denne vin hentes i Abruzzo bjergene, midt i nationalparkerne Gran Sasso og Maiella, hvor Valle Reales vinmarker dyrkes økologisk. I ”appassimento”-teknikken tørrer man hele klaser i nogle uger på måtter eller kasser, umiddelbart efter plukningen, hvor man selekterer de bedste druer. Både grækere og romere brugte allerede teknikken, men i Abruzzo bjergene brugte man ofte i gamle dage ”appassimento” mere af nød end lyst, da man pga. det kølige klima havde svært ved at modne druerne optimalt. Tørringen af druerne (dengang hængende på vinstokken) var en fin måde at ”tvangsmodne” druerne og øge sukkerkoncentrationen. I dag bruger man teknikken for at give vinen mere fylde, velour og kompleksitet. Passi Reali har en meget mørk, blank, rød farve og en krydret, dyb, kompleks duft med toner af mørke kirsebær, blommer og brombær. Smagen er meget kødfuld og koncentreret, med god velour og frugtrige toner af syltede, mørke bær. Samtidig finder man et godt bid og en fin tannin i vinen, som slutter meget harmonisk med krydrede toner af mørk chokolade, mandler og lakrids. En meget kompleks og samtidig charmerende vin som vil egne sig fint til okse, lam, and og grønsags retter.
Læs mere

Italien
Rødvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
13,5
Abruzzo
100% Montepulciano
En meget kompleks og samtidig charmerende vin som vil egne sig fint til okse, lam, and og grønsags retter.
100