Cookie Politik

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen benytter på vores generelle afsnit om cookie politik.

Weingut Rieger LUST AUF WEISS (BIO)

Weingut Rieger LUST AUF WEISS (BIO)

Varenr: 00345321635

Din pris
1stk. á 99,00 DKK (inkl. moms)





Aromatisk, frugtrig og ukompliceret. Nuancer af lime, grønne æbler og lindeblomst. Halvtør (i Feinherb-stil) og umiddelbar, med god friskhed, mineralitet og finesse.

Producenten

Weingut Rieger ligger i Buggingen-Betberg syd for Freiburg, i den sydlige del af Baden. Vinhuset har en lang tradition for vindyrkning, og i dag er ikke mindre en 4 generationer beskæftiget på stedet. Det sikrer en stabil kontinuitet i produktionen og en fortrolighed med de parceller, man dyrker vin på. Vinmarkerne dækker 14 hektarer, som alle er dyrket biodynamisk, hvorfor alle vine er både økologisk (Ecovin) og Demeter certificerede.

Man anvender områdets klassiske druesorter Grauer Burgunder (25% af beplantningen), Spätburgunder (25%), Gutedel (22%), Weisser Burgunder (10%), men også f.eks. Chardonnay, Gewürztraminer, Riesling, Müller-Thurgau, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Merlot. De ældste vinstokke på gården er ca. 50 år gamle, og produktionen holdes mellem 90 hl./ha. for basisvinene til ca. 50 hl./ha. for topserien ”Selektion Rieger”. Kælderen er udstyret med moderne vinificeringsudstyr, som er med til at give vinene den personlighed, finesse, kompleksitet og modningspotentiale, de er kendte for.

Distriktet

Baden er Tysklands sydligste vindistrikt og landets 3. største. Det strækker sig langs den østlige bred af Rhinen (hvor Alsace i Frankrig ligger på den vestlige bred), starter ved foden af det nordlige Schwarzwald og slutter ved den schweiziske grænse. Distriktet består af otte ”Bereich” – subdistrikter, hvor Kaiserstuhl, Ortenau, Badisches Frankenland og Badische Bergstasse/Kraichgau er de mest kendte.

De mest anvendte druesorter i området er den røde Spätburgunder (Pinot Noir) (ca. 37%), Müller-Thurgau (18%), Grauburgunder (10%), Riesling (7%) og Weisser Burgunder. Nyere forskning omkring dyrkning af druer og klimaændringer giver Franken gode ods i fremtiden m.h.t. produktion af rødvine – netop det som mange vinbønder i området er blevet dygtige til. Landskabsmæssigt og vinmæssigt er det et meget interessant område.

Vinen

Serien ”Lust auf” (lyst til) samler ”vine, som er til at drikke og nyde, og ikke til at filosofere over”, som producenten selv udtrykker det! ”Lust auf Weiss” er sammensat af Müller Thurgau (55%), Riesling, Muskateller og Nobling – en krydsning af Silvaner og Chasselas, som er ret populær i Baden-området. Druerne hentes på diverse parceller på Weingut Riegers biodynamiskdyrkede vinmarker Betberger og Maltesergarten, hvor vinstokkene er 10-25 år gamle. Vinen er både gæret og modnet (4 mdr. ”Sur lie”) på ståltanke for at bevare druernes sarte aroma og frugtstil.

”Lust auf Weiss” er en perfekt terrassevin, aromatisk, frugtrig og ukompliceret. I duften finder man nuancer af lime, grønne æbler og lindeblomst. Smagen er halvtør (i Feinherb-stil) og umiddelbar, med god friskhed, mineralitet og finesse. Ren nydelse!

Serveres som aperitif, til salater og retter (f.eks. pasta) med skaldyr og fisk. Serveringstemperatur: ca. 8°C.
Læs mere

Tyskland
Hvidvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
12
Baden
ca. 8°C.
Muskateller, 55% Müller Thurgau Nobling, 25% Riesling
Serveres som aperitif, til salater og retter (f.eks. pasta) med skaldyr og fisk.
100