Cookie Politik

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen benytter på vores generelle afsnit om cookie politik.

WAKA Sauvignon Blanc MISTY COVE

WAKA Sauvignon Blanc MISTY COVE

Varenr: 05704021635

Din pris
1stk. á 99,00 DKK (inkl. moms)





Er meget sprød, med en god renhed og en lidt eksotisk karakter, med toner af stikkelsbær, lime og grønne blade.

Producenten

Vineriet ligger i Wairau Valley i Marlborough, mere præcis i Misty Cove (også kendt som Marlborough Sounds), som er en af de mest populære naturområder i New Zealand for vandring, lystfiskeri, svømning og lystsejlads. De mange soltimer og de kølige aftener og nætter giver en lang og langsom modning for druerne, som altid giver aromatiske, frugtrige og delikate vine – især for Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Men også druer som Chardonnay, Pinot Gris og Grüner Veltliner giver gode resultater på gården.

Områdets følsomme miljøbalance sætter store krav til vinproducenterne og vineriet med sine 165 hektarer vinmarker er certificeret 100% sustainable. Af de 70 ha. vinmarker som ligger på to terrasser tæt ved vingården er den øverste terrasse med 33 ha. allerede økologisk godkendt (BioGroorganic NZ) og den nederste terrasse med 37 ha. i overgang til økologi. Vingården har det mest moderne udstyr til produktion af kvalitetsvine, hvilket giver vine med områdets klassiske dyder: Friskhed, typicitet og harmoni.

Distriktet

Marlborough, hvor Waihopai Valley og Wairau Valley ligger, er i dag helt klart New Zealands mest anderkendte vindistrikt. Dalene strækker sig langs Waihopai River (biflod til Warau) og Wairau River, som forsyner vinmarkerne rigeligt med vand i et ellers ret tørt område (under 300 mm. regn i vækstsæsonen). Undergrunden i området består hovedsageligt af stenaflejringer efter tidligere gletsjere samt ler og sand. Den store variation af jordtype giver store forskelle i vinene, men generelt er betingelserne perfekte til vindyrkning.

Klimaet i Marlborough regionen hører til i den kølige ende af skalaen. Faktisk ligger middeltemperaturen i den varmeste sommermåned januar på blot 17,7 grader, hvilket er koldere end Champagne i Frankrig. Frost om natten kan være det overvejende problem for vinbønderne, især om foråret, når de sarte skud udvikles og om efteråret, hvor planten (og især druerne) kan blive ødelagt. Heldigvis sikrer solen høje temperaturer i dagtimerne, og denne veksling er faktisk meget gunstig for modningen af druerne. Den sikrer meget aromatiske og mere delikate vine.

Vinen

Navnet ”Waka” er hentet fra den kano, som maorierne brugte i området til deres fiskeri og jagt. Druerne til denne vin hentes fra flere parceller i Marlborough. Druerne er presset umiddelbart efter høsten, og mosten er gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke. For at bevare vinens friskhed og Sauvignon-druens aromatiske karakter er vinen kun lagret kortvarigt på ståltanke inden aftapningen.

Vinen har en blank, lysegrøn lime-farve, og i duften er den meget klassisk for en Sauvignon Blanc fra Marlborough, med friske nuancer af græs, grape og hyldeblomst. I smagen er vinen meget sprød, med en god renhed og en lidt eksotisk karakter, med toner af stikkelsbær, lime og grønne blade. Den er meget harmonisk og appetitgivende i eftersmagen.

Typisk bør en Sauvignon Blanc fra New Zealand drikkes i sin ungdom. Server den til fisk- eller skaldyrsretter, til pastaretter, fjerkræ eller kalv i hvide saucer, samt til asiatisk inspirerede retter.

Læs mere

New Zealand
Hvidvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
13
Marlborough
100% Sauvignon Blanc
Server den til fisk- eller skaldyrsretter, til pastaretter, fjerkræ eller kalv i hvide saucer, samt til asiatisk inspirerede retter.
100