Giulio Grasso ”Grover of the year --- 2016 Gambero Rosso
Ca del Baio REISLING

Ca del Baio REISLING

Varenr: 06017121435

Din pris
1stk. á 179,00 DKK (inkl. moms)





Tør, liflig og delikat og har en fin balance. Duften er intens og aromatisk med tropiske frugter som mango og ananas.

Producenten

For familien Grasso, som ejer Ca’ del Baio i nærheden af landsbyen Treiso, kun 7 km. fra Alba, har respekten for naturen måske været en selvfølgelighed mere end en formuleret filosofi. Vingården er gået i arv fra generation til generation siden 1880 (4 generationer på gården lige nu), og hvis man ikke behandlede vinstokkene og den jord, de vokser på ordentligt, havde næste generation ikke grundlag for at producere gode vine.

Derfor har brugen af kunstgødning og ukrudtsmidler længe været bandlyst på gården. Sygdomsbekæmpelse går mere i retning af håndarbejde på vinstokkene (løbende beskæring eller udtynding) eller brug af seksuel forvirring mod insekterne. Kun miljøgodkendte midler bruges, hvis det viser sig nødvendigt.
I vinificeringen bruger man kun druernes naturlige gær og tilsætter ikke andet til vinen end en meget begrænset mængde SO2 (svovldioxid), som er med til at sikre vinene en god udvikling under modningen på flaske.

Distriktet

Få steder på jorden er smukkere end Piemonte på en solskinsdag ved efterårstide. De bølgende bakker med vinmarker der står i gyldne farver med de sneklædte Alper i baggrunden og blå himmel foroven. Det ligner ren magi. Det, der præger efteråret i Piemonte, er nu ellers tågedis, der opstår, når den kolde bjergluft fra Alperne mødes med den lune luft fra lavlandet.

Langhe DOP dækker over hele Cuneo provinsen i det nord-vestlige Italien og spænder dermed også over et bredt spektre af vine. Navnet Langhe anvendes således om vine fra både Barolo, Barbaresco, Alba, Roero, Dogliani med flere, såfremt de er produceret på andre druer end de tilladte inden for de respektive områder. Langhe Nebbiolo DOC blev introduceret i 1993 og omfatter skråningerne omkring Alba med områder som Barolo og Barbaresco. Loven kræver et minimum på 85% Nebbiolo, som således ofte suppleres med Barbera men også andre druer.

Vinen

Familien Grasso har altid haft en stor begejstring for Riesling-druen og i 2009 beplantede man 0,3 ha. på en nordvendt skråning, som var den køligste og mest udsat for vind, familien har. Marken ligger i Ferrere-området og jordbunden er sandet med en højt indhold af kalk.

Druerne høstes i slutningen af september, og mases skånsomt før en alkoholisk gæring på ståltanke. Vinen modner derefter på sit bundfald (sur lie) med løbende omrøring i 12 måneder. Første årgang af denne vin var 2011, som der kun blev produceret 3000 flasker af.

Vinen har en flot strågul farve med et grønt skær. Duften er intens og aromatisk med tropiske frugter som mango og ananas. I munden er den tør, liflig og delikat og har en fin balance. Server den ved 8 grader til lette forretter, salater, ovnbagt fisk eller skaldyr.
Læs mere

Italien
Hvidvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
0,75cl
13
Langhe
Server den ved 8 grader
100% Riesling
Anbefales til lette forretter, salater, ovnbagt fisk eller skaldyr.
100