Brown Brothers EVERTON WHITE

Brown Brothers EVERTON WHITE

Varenr: 0580232

Din pris
1stk. á 119,00 DKK (inkl. moms)





Frisk, sprød og liflig med sarte toner af frisk frugt og samtidig god struktur.

Distriktet

Vinstokkene ankom faktisk til Australien allerede få år efter, at James Cook havde opdaget det nye kontinent (1770). På trods af de klimatiske vanskeligheder i starten forsøgte en del bønder at skabe sig en levevej via vinproduktion. I dag er Australien en ren guldgrube, hvad vin angår. Dels er kontinentet så isoleret, at man har kunnet forhindre, at mange af de sygdomme, der rammer europæiske vinstokke, vil brede sig hertil. Dels er klimaet unikt, når man forstår at udnytte det. Den tørre luft forhindrer mange svampesygdomme, noget som kræver mindre sprøjtning, og samtidig er en australsk vinbonde hvert år så godt som sikker på fuldmodne druer.

Et af de mest populære distrikter i dag er Victoria, i den sydøstlige del af landet. Her tillader de store forskelle i landskab, jordbund og klima at producere mange forskellige type vine.

Producenten

Brown Brothers, med sine ca. 310 ha. vinmarker, er beliggende i den nordøstlige del af staten Victoria på grænsen til New South Wales, nær bjergkæden Great Dividing Ranges. Vindyrkningen koncentrerer sig omkring dalen ”King Valley”, der skærer sig ind i bjergkæden og gør det muligt for Brown Brothers indenfor nogle få hundrede kilometer at hente druer, der på en gang er typisk australske på det varme tørre lavland og nærmest ”europæiske” i det køligere og mere fugtige højland.

Fra de højest beliggende marker i 800 meters højde hentes Riesling og Sauvignon Blanc samt Pinot Noir og Chardonnay til produktion af mousserende vin. Fra markerne i 500 meters højde hentes Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Muscat, Shiraz og Merlot, og på det varme lavland i 70 meters højde hentes bl.a. Tarrango og Orange Muscat.

Vinen

White Everton er lavet på druerne Chardonnay, Sauvignon Blanc og Pinot Grigio, som hovedsageligt er høstet på Milawa-vinmarkerne (King Valley) i Victoria. Dog stammen en lille del Sauvignon Blanc fra Tasmanien. Chardonnay-druen giver struktur og fylde, Sauvignon tilfører aroma, bid, sprødhed og mineralitet, og Pinot Gris en velouragtig og aromatisk karakter. Vinen bliver udelukkende gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og bliver aftappet få uger efter endt gæring – uden påvirkning af træ for ikke at forstyrre vinens naturlige frugtkarakter.

Farven er lysegylden og i duften finder man nuancer af ferskner, abrikos, grape og mandler. I munden er vinen frisk, sprød og liflig med sarte toner af frisk frugt og samtidig god struktur, som gør den velegnet til mange gastronomiske retter.

Server den til salater, risotto eller pasta med fisk eller skaldyr (især med olivenolie, lime eller koriander). Men også som aperitif eller til en buffet med forskellige salater eller frokostretter vil den være perfekt.
Læs mere

Australien
Hvidvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
0,75
13,5
Victoria
55% Chardonnay, 10% Pinot Grigio, 35% Sauvignon Blanc
Server den til salater, risotto eller pasta med fisk eller skaldyr (især med olivenolie, lime eller koriander). Men også som aperitif eller til en buffet med forskellige salater eller frokostretter vil den være perfekt.
100