Cantine Lenotti RECIOTO (50 cl)

Cantine Lenotti RECIOTO (50 cl)

Varenr: 06013911525

Din pris
1stk. á 199,00 DKK (inkl. moms)





Klassiske sødme og velouragtigt karakter. Det er en meget aromatisk og frugtrig dessertvin med god friskhed og finesse.


Producenten

Lenottis vingård ligger i udkanten af byen Bardolino lige ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikro-klima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede i vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti megen tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne er høstet separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer men et helt klart valg om at udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Distriktet

Valpolicella-distriktet er uden tvivl det mest berømte vinområde i Veneto og er kendt verden over, både for sine almindelige rød- og hvidvine og for sine Ripasso'er, Amaroner og Recioto-vine. Det smukke, bakkede distrikt, med nogle af Venetos flotteste, historiske "villaer", starter umiddelbart nordøst for Verona og breder sig mod vest til Bardolino DOC nær Gardasøen. Både landskabet, højden, jordbunden og de klimatiske forhold veksler fra sted til sted, og det forklarer de mange forskellige vinstilarter man finder i Valpolicella. De fleste producenter har i dag forstået, at et lille udbytte og en selektering af de parceller, man dyrker vin på, er bedre for kvaliteten, som generelt er blevet højere i distriktet.

De klassiske druesorter i området er Corvina, Rondinella og Molinara, som benyttes til både almindelige Valpolicella DOC-rødvine, Valpolicella Classico DOC, Valpolicella Classico Superiore DOC (med min. ét års lagring) samt Valpolicella Ripasso DOC, Amarone della Valpolicella DOCG og Recioto della Valpolicella DOCG. De to sidste er bedst, når de kommer fra Classico-området og når man har prioriteret druen Corvina i blandingen.

Vinen

Fremstillingsmetoden for Recioto er bemærkelsesværdig, idet druerne ikke straks efter høsten bringes til vinificering, men tværtimod lægges eller hænges til tørre inden gæringen sættes i gang. Metoden hedder "appassimento" og gælder i øvrigt også for Amarone vine. Forskellen mellem de to vine ligger i, at Amaronen får lov til at gære helt ud, så alt sukkeret omdannes i alkohol. Amarone-vine er derfor mere tørre end Recioto og har en højere alkoholprocent.

Lenotti henter Corvina, Rondinella og Molinara druer fra Valpolicella Classico-distriktet. Druerne høstes i slutningen af september eller begyndelsen af oktober og lægges til tørre i små kasser indtil midten af januar. Ved tørringen taber druerne 35-40% af vægten, da en del af væsken fordamper, og druerne bliver delvis angrebet af den ædle råddenskab (botrytis). På denne måde koncentreres juicen, og sukkerindholdet stiger.

Efter endt tørring bliver klaserne afstilket og skånsomt presset. Gæringen går kun langsomt i gang p.g.a. den lave temperatur, (det kan i visse tilfælde være nødvendigt at opvarme kældrene), og foretages i store fade af slovensk træ i ca. 40 dage. Efter første klarering bliver vinen hældt på ståltanke og fortsætter gæringen indtil vinen har den rigtige balance mellem sukker og alkohol. Inden aftapningen bliver vinen modnet nogle måneder på ståltank.

Recioto fra Lenotti har Reciotos klassiske sødme og velouragtigt karakter. Det er en meget aromatisk og frugtrig dessertvin med god friskhed og finesse.

Den vil gøre sig som aperitif, som et glas til uventede gæster eller i slutningen af måltidet f.eks. til kage. Prøv den også til en god Gorgonzola. Serveringstemperaturen bør være ca. 15 grader.
Læs mere

Italien
Dessertvin / Sød vin
u/å
50 cl
12,5
Valpolicella
Serveringstemperaturen bør være ca. 15 grader.
50% Corvina,10% Molinara og 40% Rondinella
Den vil gøre sig som aperitif, som et glas til uventede gæster eller i slutningen af måltidet f.eks. til kage. Prøv den også til en god Gorgonzola.
100